2 nye rekorder i putten

8,30 kg kilo regnbueørred og 80cm i længde, den rekord bliver svær at slå!!!

Ny Personlig rekord 8,30 kgEfter en nat hvor stormen Freja havde raseret over Danmark, tog Grumpy og jeg en tur til Store Rosenbusk. Vinden var stadig til at mærke i ansigtet, men vi fandt dog en plads i nogenlunde læ.
I dag var planen at fiske med hvid jig monteret med L-rig, hvilket er noget forholdsvis nyt. I praksis monteres et plastrør igennem jiggen, og linen gennem plastrøret. Det gør at krogen sidder uden for jiggen, og det skulle dermed resultere i større landings procent.
Dagen før havde søen været lejet ud, og der var blevet meldt om meget svært fiskeri. Derfor var vi heller ikke overraskede over at der skulle gå lidt tid før vi fik noget på land. Egentlig havde jeg fra morgenstunden godt med hug, men de må havde hugget meget yderligt på jiggen. Men efter cirka en time kom der er kontant hug, som straks løb med linen.
Allerede da fisken var oppe og vende første gang, kunne vi se at den var pænt stor. Det gav mig lidt sved på panden, og jeg var virkelig nervøs for at miste den. Efter en god 5 minutters fight kunne Grumpy nette fisken, og det umiddelbare bud var at den vejede omkring de 6 kilo. En vejning skulle dog vise at fisken vejede hele 8,30 kilo, det fik virkelig smilet frem. Min personligere rekord blev dermed slået med hele 3,20kg, og det gjorde det ikke dårligere at fisken var utrolig flot demissioneret.
Fisken skulle senere vise sig at være sø rekord for 2015.
Efter at have taget billeder og jublet lidt, var jeg igen i gang med fiskeriet. Efter kun 25 minutter fik jeg endnu et kontant hug, og efter endnu en lækker fight kom dagens anden PR i land. En flot han bækørred med utrolig flotte finner, og en vægt på 2,40kg.
På det tidspunkt var jeg klar til at tage hjem, hvis ikke det lige var fordi jeg altid håber på mere. Og mere skulle der komme..
Med en overbevisning om at jig med L-rig bestemt virker, forsatte jeg med samme. Efter noget tid var der igen hug, og igen en pæn størrelse. Desværre trak fisken mod nogle siv, og jeg fik nok trukket lidt for hårdt. Ï hvert fald fik fisken sin frihed, og jeg fik ingenting.
Derefter gik vi ind i en lidt død  periode, vi kunne godt se fisk, men ingen bed på.
Efter et par timers fiskeri uden hug, skiftede jeg over til en 5 grams gennemløber. Vi fiskede på det tidspunkt et meget lille område hvor vi kunne se godt med fisk. Allerede i første kast var der bid. Agnen nåede kun lige at ramme vandet, og jeg nåede ikke engang at stramme linen op før fisken var på. Det endte i en fuldstændig vild fight, den fisk ville absolut ikke op ad vandet.
Hver gang den kom ind til bredden tog den et voldsomt udløb, og min stang var konstant under pres. Absolut en fornøjelse at lande sådan en fisk, som i øvrigt vejede pæne 2,20kg.
Herefter forsatte et hæftigt fiskeri i det lille område, det gav mig 3 mistede gennemløbere, 2 håre hug, men ingen fisk.
Efter noget tid skiftede jeg tilbage til jiggen, og fiskede langt ud i søen. Det gav henover en times tid ingenting, så da klokken nærmede sig gå hjem tid, bestemte jeg mig for at tage endnu et par kast mod det lille område. Det gav rimelig hurtigt endnu et hug, og efter endnu en fed fight, endnu en flot fisk på 2,00kg.
Det fuldendte en perfekt fisketur, på en dag som af alle blev betegnet som en svær dag.
At det var en sværd dag kunne Grumpy vidne om, han fik på hele turen kun en enkelt lille ørred.

En tanke om “2 nye rekorder i putten”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.