God dag i Poppelsøen

Efter at have brugt hele lørdagen i Fredericia til Bådmesse 2019, og gået mere end 5 km indendørs, synes idéen om at slappe af på en fisketur søndag som god. Det vil sige da vækkeuret ringede kl 05.45 var jeg dog ikke helt overbevist.


Fremme ved søen fik vi spottet jeg havde udset mig, og da Grumpy langt om længe mødte op var vi tre friske gutter i det Mr.Wow også var med.

Jeg startede ud med at fiske med gennemløber, men det var bestemt ingen succes. Succes havde Mr.Wow dog for efter blot 23 minutter fik han fisk på land, en god start på dagen.

Grumpy startede dagen ud med det ene hug efter det andet på orange powerbait, men fiskene ville altså bare ikke op. De huggede, løb lidt med linen, og selv om tålmodigheden var stor før modhugget faldt, ja så kom de altså ikke på land.
For mit vedkommende skulle der gå en times tid før der var hug, men som med Grumpy så kom den ikke op. Selv efter en lang løbetur, havde fisken ikke slugt baiten.

Som dagen skred frem blev der fanget fint med fisk omkring søen, men for Grumpy og Mr.Wow blev det lidt af en ørkenvandring.
Mr.Wow havde jo started ud med en fisk på land lige fra starten, men måtte derefter vente mere en 4 timer før der igen var fisk.
Hvad angår Grumpy så var det ikke hans dag, masser af hug fra morgenstunden, og så ellers ingenting i flere timer. Først hen på eftermiddagen fik han endelig en fisk, som lige nåede at redde han fra en nultur.


For mig gik det noget anderledes. Efter en stille morgen med blot det ene hug, så fik jeg gang i fiskeriet. Jeg havde flere hug, men mønstret for om de slugte baiten eller ej var ikke lige til at forstå.

Men med en masse tålmodighed, og vel nok lidt held lykkedes det mig at lande hele fem fisk. 
To af fiskene løb med baiten med det samme, mens de andre tre knap rørte sig. Så når jeg sad og tænkte “var det et hug”, så var det bare at stoppe indspinningen og vente. Det kastede så fem fisk af sig, og dermed har jeg vist en ny rekord med 16 ørreder på 3 ture.
Nu kan jeg kun vente til søndag hvor den står på Grand Opening i Simons put and take.