Put konkurrence i Poppelsøen

Sletten Fritidsfiskerlaug holdt i år deres forårs put and take konkurrence i Poppelsøen i Ballerup.
Poppelsen er flot sø hvor der virkelig er kælet for omgivelserne, og som også byder på lækre faciliteter som toiletter, rensebord og en cafe.

På dagen var vi 10 deltagere, og med start kl. 7.00 var alle klar til kamp. Jeg havde på forhånd udvalgt mig et spot efter sidste tur til søen, og det gav dog også fisk.


Efter godt 20 minutters fiskeri så Zero og jeg en stor stør som lige kom op i overfladen, det virkede som uskyldigt, men da den dermed valgte at vikle sig ind i min line, startede en 25 minutters lang fight.

At fiske stør på ørredgrej er ikke nogen optimal metode, og slet ikke når støren ligger oppe i 25 kilos klassen. Med bremsen så stram som muligt uden at knække stangen fik støren sin fight, mens jeg blot tålmodigt kunne vente. Fisken var næsten ved kanten flere gange, og flere stør fiskere var godt misundelige. Jeg kunne mærke at linen løsnede sig, og dermed havde stør til sidst blot fat i min 5 kilos forfangsline. Figthen endte desværre med at linen knækkede, selv om jeg må indrømme at jeg efter denne fight gerne havde set den på land.

Med nyt forfang fik jeg igen kastet ud, og i første kast så var der hug. Fighten var noget kortere men denne gang kom fisken på land. En fin ørred lige omkring kiloet.
Fiskeriet gik meget stille, og efter noget tid skulle nye steder prøves. Jeg tog derfor min UL stang som blot var monteret med en jig på en enkeltkrog og et lille bly for an. Det giver ikke meget vægt at kaste med, men en fed fight.


På det nye spot skulle jeg blot have to kast med jiggen og så var der fisk, igen en fisk omkring kiloet, men når den fanges på en UL stang så er det altså noget sjovere.

På spottet fik også både Grumpy, MrWow, og Zero fisk. Mr.Wow kunne endda fiske sig til en ny PR, da han fangede sin første guldørred nogensinde.

Selvom nogle af de andre søgte videre blev jeg, og fiskede stedet igennem med min bombarda stang, og fik da også endnu en fisk. Baiten havde fået lov til at synke da fisken løb med linen, eg kæmpede for at holde fisken fri af den bro jeg fiskede ved, men den var flere gange under. Der var en intens fight fordi pladsen var noget trang. Heldigvis vandt jeg, og kunne nette en fisk på 1.26 kg. som lige præcis var nok til en anden plads.


Efter 6 timers fiskeri var konkurrencen slut, og det blev tid til indvejning. Inden skulle vi dog lige teste Mr.Wows nye grill, hvorfra der blev serveret grillede pølser med brød.

Indvejningen viste at Mr.Wow vandt konkurrencen for tredje år i træk, mens jeg blev nummer 2, og Grumpy nummer 3.

Ud af de 10 deltagere vi var fangede 6 af dem fisk, og vi fangede i alt 21 ørreder.