3 ture på sundet

Den sidste uges tid er det blevet til 3 ture på sundet. Den første var mest omkring Helsingør, mens de 2 andre var lidt anderledes.
Mandag i sidste tog Grumpy og jeg et smut ud efter makreller, og det blev da også til en håndfuld. Denne gang med en noget højere gennemsnitsvægt på 550 g. Grumpy brillerede lige med en på 810 g.

Søndag havde Grumpy, og jeg så planlagt en heldagstur, desværre var vejret ikke helt med os, så først aflyste vi turen, og senere kl. 12 tog vi så afsted alligevel. Vejret havde budt på mere en 100 mm regn i København i løbet af natten, og nordsjælland var ikke gået helt fri. Frem til om formiddagen regnede det stadig, men de stoppede da omkring middagstid. Vi fik dog noget regn de 7 timer vi var ude.
Planen var oprindeligt at sejle Ven rundt, men pga, tiden blev det mest på nordsiden af Ven.
Vi havde da også heldet fint med os, og fik nogle rigtig pæne torsk, lidt sej, og en god håndfuld makreller. Vi besluttede os også for at tage lidt sild, og det tog ikke mere en 30 min at hente 4 kilo store sild.
På vej hjem forsøgte vi os ved Kronborg, men strømmen var helt vild, og 300 g på pirken var ikke nok til at nå bunden.

Mandag var jeg så ude med Lazy Guy for første gang i 5 måneder. Han mente at nu måtte det være tid for lidt fisk igen. Desværre var der også denne dag, en voldsom strøm i sundet omkring Helsingør.
Vi valgte derfor at sejle lidt sydpå, og over på svensker siden. Det var en ok beslutning, som trods det svære fiskeri gav os nogle flotte torsk på  2 og 3 kilo, og 3 fine makreller.
Ikke overvældende, men ganske fint.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *