4 ud af 1000 i Simons

Efter et par ugers ferie uden fiskeri, skulle sidste dag bruges på at tæske guld ørreder op. Det var i hvert tanken da vi planlagde turen.

I dag var det Grumpy og jeg der var afsted, og baggrunden var at Simons put and take 2 dage før havde udsat ikke mindre end 1.75 ton ørreder. Så med det i tankerne så skulle der være rigeligt, selv om der havde været 25 fiskere dagen før.

Med start på fiskeriet klokken 7,og med tanken om at få en god plads, var jeg fremme ved søen allerede klokken 5.40 blot for at konstatere at der var opsat kæde foran p-pladsen. 

Det gik noget tid før der kom andre biler, men inden kæden blev pillet ned var der en god kø bag mig. Heldigvis for mig holdt jeg forrest og fik den ønskede plads, lige foran en håndfuld stimer af guld ørreder. 

Vanen tro startede jeg ud med en gennemløber, i dag dog i en ny version i form af en tasty 3.8g.

Den gik super godt i vandet, og jeg kan godt forstå at den kan fange fisk, men i dag kom alt hvad der var lavet af metal til kort. Vi prøvede virkelig mange forskellige bud, men ingen af dem kunne lokke ørrederne til at hugge. 

I stedet skiftede vi til powerbait som også blev testet i alverdens farver før der skete noget. I dag var fiskene ikke bare svære, de var nærmest umulige, og det tør jeg godt skrive selvom jeg alligevel fik hjem med fire fisk.

Med hundredvis af fisk lige foran os, gik der alligevel mere end en time før jeg fik første fisk på land, en fin guldørred på 1,50 kg som gav en fin fight.

Derefter gik der igen 2 timer før der skete, og denne gang var det en fin bronzeørred på 1,60 kilo. Det var første gang jeg landede den art, hvilket betyder ny PR.

På en dag hvor vejret var noget omskifteligt og hvor fiskene bestemt ikke var i bide humør, fik jeg alligevel landet fire ørreder, mistet tre som røg af efter fight, og havde en håndfuld hug. Langt fra hvad jeg havde forventer men fint i forhold til hvordan fiskeriet var omkring søen.  Grumpy fik I øvrigt 5 fisk. 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *