Årets første hornfisk

Så er hornfisken kommet til Helsingør.
Tirsdags fik jeg en SMS fra Lufty om at han havde fanget en håndfuld hornfisk ved Kronborg pynten. Det fik straks Grumpy og mig til at snakke om at planlægge en tur hurtigst muligt. Det vidste sig allerede at ske onsdag, hvor vi tog en lille to timers tur.
Jeg tror aldrig jeg har set så mange mennesker ved pynten som denne dag, fiskerne stod nærmest side om side. Og jo hornfisken var kommet, dog ikke i voldsomme mængder, men tilgæld i flotte størrelser.
Jeg fandt rimeligt hurtigt teknikken, og kunne derfor præsentere nogle flotte fisk til Grumpy, som i starten kæmpede noget for det. Men efter lidt viden deling, fik han også gang i fiskeriet. Et hurtigt blik på de andre fiskere, viste at vi lå noget over gennemsnittet i antallet fisk, hvilket også kunne ses i de andres ansigter når vi “igen” fik fisk op.
Efter to timers fiskeri pakkede vi sammen, og jeg kunne gøre mine fangster op til 21 hornfisk med en samlet vægt på 13 kg. Ganske udenmærket på en aften hvor vejret igen vidste sig fra sin gode side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *