Aftentur med Jaws

Efter et forår med CORVID-19 nedlukning for Sletten Fritidsfiskerlaug, blev 25. juni endelig dagen hvor vi kunne komme på tur.

På en super fin sommeraften i juni stævnede 18 håbefulde fiskere ud fra Vedbæk havn klokken 17.00 og satte kursen mod det sydlige Hven.


Fremme ved Hven fik vi smidt pirkene i vandet, men selvom skipper så masser af lodninger, så kneb det noget med at få fisk op. 
Der kom da enkelte her og der, men man må nok betragte det som en svær dag.
Skipper knoklede for at finde fisk, men det store ryk ind udeblev. Det blev dog til fisk, Grumpy fik 4 torsk, jeg fik 3 torsk, og ja selv Freezy fik en enkelt.
Desværre måtte vi alle se os slået i konkurrencen, som i øvrigt blev vundet af Rovfisker med en fisk på 3,22 kg renset.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *