Aftentur til Kronborg

Med tanken om at prøve lidt vertikal jiggen efter torsk på pynten ved Kronborg, blev der hurtigt planlagt en aftentur. Det med jiggen var min tanke, mens min buddie på dagen, Tømren aka Grumpy, sigtede efter en ørred eller to.
Min idé om at jigge efter torsk, gik dog hurtig død. Efter blot 30 min havde jeg mistet begge mine jig hoveder, og så var det overstået. Jeg må derfor lige dele min erfaring: Der er mange sten i vandet ud for pynten, hvor blink mm. kan sætte sig fast ved fiskeri på bunden. Jeg har dog en lige mistanke om at det kun gælder til venstre for midten, men det må jeg undersøge nærmere en dag.

Min buddies jagt på HØ gik heller ikke efter planen, så da jeg nu skulle fiske efter noget andet, var det oplagt at prøve at fange et par sej, som gutterne ved siden af havde held med.
Så vi riggede begge 2 nogle 20-22g blink på, mere præcist brugte jeg et 22g Hansen Stripper i grøn. Derefter startede det sjove, i løbet af det næste par timer, blev der hentet godt 20 fisk op ad vandet, det fleste sej lige omkring målet, men også lidt små torsk.
Da der jo også skal være fisk til næste gang, så valgte vi dog kun at tage de største, og tog derfor kun 6 stykker med hjem.
Det var i øvrigt sin sag at hive fiskene ind, vandet omkring pynten er meget strømfyldt.
Jeg oplevede i øvrigt at en torsk søgte mod bunden, og fik sat sig fast i nogle sten. Jeg synes at kunne huske at man i det tilfælde skulle slække på linen, og lade fisken svømme væk, i håb om at den så selv kommer fri. Det virkede efter planen, og fisken kom på land.
En super aften som først sluttede længe efter solnedgang, egentlig lukker vagten portene omkring Kronborg ved solnedgang, men den flinke mand var lige forbi, og fortælle os at han havde ladet den ene stå åben 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *