Kategoriarkiv: Diverse indlæg

Året 2018 – Langt i mellem

Så er 2018 ved at rinde ud, og med den seneste opdatering på siden i maj, så kan det vist godt konstateres at siden har ligget øde hen.
Det har dog ikke giver mangler på besøgende, som forhåbentlig alligevel har fået noget ud af siden.

Jamen, har jeg så ikke fisket?

Jo, bare rolig… Men ikke helt så meget som jeg gerne ville.
Året bød på en god start med rimeligt med ture trods det manglende forår, i marts skriver jeg faktisk om at vi har oplevet nogle at de koldeste dage i marts i over 40 år. Men bedst som foråret stod på spring så kom sommeren, som blev en af de varmeste nogensinde.
I år var udset til at være året hvor huset skulle gennem renoveres, og selv om planen var at det skulle tage er par måneder, så viste opgaven sig at være noget større. Eller også er det bare mig der lage nye ting på.
Så vi gik fra at skulle lægge nyt gulv i hele huset, til at støbe gulv, male alt inde, lægge gulv, skifte døre og vinduer, male alt ude, pudse sokkel, skifte halv delen af møblerne ud, og meget mere… Det blev en kæmpe opgave som vi afsluttede så sent som 1. oktober.
Oven i det, så havde jeg tilbage i marts været så fræk at skifte job, til et job som kom at koste mig mere tid end forventet, jo resultaterne taler for sig selv, men det har været (og vil forsat være) en stor udfordring.
Sidst men ikke mindst, ja så blev svigermor syg, og måtte efter måneders sygdom endelig give op i slutningen af august, blot to måneder før min datter i slut oktober blev gift.
Så jo, der har været rigeligt at se til, og havde det ikke været for de månedlige fisketure i Sletten Fritidsfiskerlaug , så var det nok til blevet til langt færre ture.

Jamen, hvad blev det så til?

Ca. 15 ture siden 1. maj, ikke helt dårligt, men ikke helt godt.
I midt maj var Grumpy, Mr.Wow og jeg en tur i sønderjylland. Efter sidste års succes tur med en laks på over 7 kilo så land, så var forventningerne høje. Igen stod vores gode ven og fiskekontrollør Esben for faciliteterne, og igen formåede han at levere en super oplevelse.
Vi fik dog hverken hug eller fisk (laks) på land, men oplevelsen, naturen, og samværet gjorde det hele turen værd.

Bedre gik det så på årets anden tur efter flade, for den første måske vi aflyse midt på havet da Lillefod fik problemer.
På anden tur fik vi godt med rødspætter, mens sommerens ture bød på fine torsk, og masser af skrubber.
Makrel fiskeriet blev lidt af en fuser, da vi ikke kom så meget ud. En enkelt tur eller to blev det vist til, men ikke nogle der er værd at skrive om.
At sommeren varede længe gik også ud over efterårets put fiskeri, og den planlagte foreningstur i september, endte for alle mand med en nul tur.
Heldigvis fik jeg taget revanche måneden efter med 7 fisk på over 20 kg samlet.
Årets sidste tur var i går med Mr.Wow, hvor vi igen besøgte Simons Put and Take, som kastede fire fisk af sig til os hver.
Nu står der bare tilbage at holde en fantastisk nytårsaften, før vi kan skrive 2019, og håbe på endnu flere fisketure.

Tak fordi I læser med, og godt nytår til Jer alle sammen, jeg glæder mig til at vende tilbage i det nye år med masser af tur referater, og forhåbentlig nogle nye grej anmeldelser.

Godt nytår !!