Der var engang i Simons

Det lyder næsten som et eventyr, men i dag spillede alt næsten helt perfekt.
På en grå onsdag i december havde Simons halv pris på alt fiskeri, og det betød 75 kr. for 3 timers fiskeri. Og 3 timer det kunne jeg da lige nå hvis jeg gik lidt tidligt fra arbejde 🙂

Fremme ved søen var der vel en 20 stykker som havde fået samme idé, og det betød umiddelbart god plads til alle. 
Jeg lagde ud i forenden af søen med en gennemløber, men jeg må nu indrømme at jeg ikke helt troede på det. Derfor blev det også kun til 10 minutters fiskeri, før jeg søgte mod bagenden.
I bagenden af søen var der godt med mennesker, men jeg kunne da lige klemme mig. Det var godt nok ikke ønske stedet, men det skulle nu vise sig at blive det.
Igen forsøgte jeg lidt med gennemløberen, men selv om der var fisk så ville de ingenting. Derfor blev der rigget til med bombarda, og den nye powerbait med banan, som også i lørdags gav godt med fisk.
Helt ærligt så lyder det næste som en røverhistorie, men nogle gange så rammer man bare det helt rigtige, og det skete her.
Ultra langsom indspinning, og fuldt stop ved ethvert hug, og så vente lidt. Det var opskriften i dag, og den virkede.


Efter blot 2 kast var der fisk, og det var bare starten. 12 kast og 6 fisk på under 1 time !!!! – Det var fuldstændig vildt, og til kæmpe irritation for de andre, men hvad pokker skal man gøre 🙂
Hvis 7 fisk på 5,5 time i lørdags var vildt, så ved jeg ikke hvordan jeg skal beskrive dette.
Efter at have fanget de 6 fisk, gik det dog helt i stå, og der skulle gå næsten en time før fisk nummer 7 kom på land.
Men lige meget hvad på 7 fisk på 3 timer: Det er godkendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *