Fin dag på sundet

Søndag var jeg endelig på tur igen, det har været svært at finde motivationen i vinterkulden, men en lille konkurrence kan vel altid lokke en af sted.


Vi lagde ud fra Helsingør med Havstryeren klokken 7, og tog turen mod kobberværket. Skipper valgte dog at stoppe noget før, hvilket betød fisk på loddet.
Det skulle ikke gå længe før første fisk var ombord, men som det endte med resten af dagen, ja så var det fisk i lille ende af skalaen.
Fiskeriet bød på godt med sild, og der i blandt også fint med torsk.
Selv fik jeg også en håndfuld torsk op, men da jeg kunne se at de ikke stod til præmier i konkurrencen fik de friheden igen.
Efter at have drevet nogle ture omkring kobberværket søgte skipper mere sydpå. Også her blev det desværre kun til små torsk, som dog retfærdighedsivs  var mål (35cm).
Skipper søgte højt og lavt men de pæne torsk ville altså ikke op, og med 5 timer på havet kunne jeg tælle 11 genudsatte torsk, og nul hjemtagne.
Der var dog flere andre som valgte at beholde torskene, lige som der også blev fangdet enkelte pæne størrelser. I konkurrencen endte største fisk med at veje 1,94 kilo i renset tilstand, hvilket er en pæn torsk.
Så på en fin vinterdag med svag vind og strøm, var der faktisk rigeligt med fisk, men mangel på de store.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *