Første Kysttorsk og masser af flade

Da fryseren var ved at være tømt for flade, blev turen sat mod Oceankaj på Københavns Nordhavn. Jeg har tidligere haft stort held med de flade på dette spot (læs tidligere indlæg), det virker simpelthen som om de står i kø for at komme med hjem 🙂

Dagens vejr bød på 6-8 graders varme, en middelvind på 10-15 m/s, og vindstød op imod 25 m/s. Det var ret vildt at fiske i, til tider svært at stå på benene, og bygnings materialerne var de omkring liggende bygninger, fløj om ørerne på os.
I første kast fik min buddie en undermåler torsk, det gav da tro på liv, hvilket skulle vise sig at være en fejl. Efter 2 timers fiskeri op og ned af kajen, havde vi ikke fanget én eneste fisk. Måske fordi vinden gjorde det svært at mærke hug, men antageligt også fordi strømmen var for stærk, fladfisk ynder jo at ligge  strøm læ.

Derfor blev vi enige om at prøve på modsatte side, dvs. lidt længere nede af molen, og i noget der ligner et bassin. Ulempen var klart, at nu havde vi vinden lige i mod os, og dermed også bølgerne som slog op over kanten. Det blev til nogle ordenlige skyl til tider 🙂
De første kast gav ingenting, vi fiske aktivt, hvilket vil sige, vi kastede ud, lod den ligge lidt, spandt lidt ind, ventede lidt, og sådan blev vi ved indtil vi var helt inde ved kanten. Denne metode er yderst effektiv, og man kan hele tiden mærke hvis de hugger.
Efter nogle kast uden held, fik jeg endelig en flad på krogen, en god stegepande størrelse.
Derefter kom der gang i fiskeriet, fladfisk på hver eneste udkast, og masser af de store. I et tilfælde fik jeg to på krogen, hvor af den ene vejede 600 gr., og den anden var over kiloet. Den store fik dog sin frihed, da den var fyldt med rogn. Lige nu er der jo fredning på hun rødspætter og skrubber.
Under fiskeriet efter fladfisk, fik jeg pludselig et meget anderledes hug. Fisken løb med linen og var godt tung at trække ind. Jeg sørgede for at holde linen stram hele tiden, men ønskede heller ikke at knække den. Efter et par minutters fight kom en fin torsk op til overfladen, problemet var så bare at få den op. Dybderne ved Oceankaj er ret voldsomme, lige neden for kajen er vandet op mod 10 m dybt, og fra kajen og ned er der også en 5-7 m.. Så at løfte torsken op 5-7 m. i stagen ville være vildt, derfor assisterede min buddie på linen, så stangen ikke blev for belastet. Missionen lykkedes, og min første kysttorsk var en realitet. 2,6 kg blev den efterfølgende målt til. Min buddie fik også en torsk på krogen, men den smuttede desværre på vej op af vandet.

Vi fiskede på det nyt spot i ca. 4 timer, og jeg fik i alt 5,4 kg fladfisk, og 1 torsk på 2,6kg. Min buddie fik 3,6 kg fladfisk, så alt i alt en godkendt dag på kajen.

Undskyld det dårlige billede af torsken, men jeg havde ikke meget lyst til at tage kameraet frem ude på spottet, da fingerene ikke var helt lækre.

5 tanker om “Første Kysttorsk og masser af flade”

  1. Hej Allan

    Jeg er meget interesseret i hvordan i fanger jeres flade derude. Hvad bruger i af endegrej. Hvad er kastevægten på jeres stænger, agn, osv.
    Når du snakker om det nye spot. Er det så når man går længere nordpå ad molen (måske udenom et hegn) og så har vand på begge sider?

    Fed læsning i øvrigt. Tak for en fin blog.

    Hilsen Niels

    1. Hej Niels.
      Først lige en tak for at have læst min blog, og for den positive kritik.

      Hvis vi starter med grej, så en stang med den kastevægt op til 60gr. og en god line der kan tage 10-15 kg.
      Det er ikke nødvendigt at kaste så langt ud, så en bådstang på 7-8 fod med den rigtige kastevægt er fint.
      Jeg har brugt helt almindelige fladfiskeforfang på 60g, som du finder i enhver grej butik.
      Som agn har jeg prøvet både skalrejer, gulp (gummi børsteorme), og børsteorm.
      Der er ingen tvivl om at rigtig børsteorm virker bedst.
      Det nye spot jeg beskriver, er som du skriver; Nordpå gennem hegnet, så man har vandt på begge sider. Bare rolig der er mange der går tur i området, også bag hegnet så du er ikke den eneste.
      Fladfisk ynder jo at lægge i strøm læ, så det gælder om at finde ud af hvilken vej strømmen går, ikke vinden.
      Det kan du finde ud af ved at kaste lige ud, og så se hvilken ved linen går, når du spinner ind. Den skal helst forblive lige ud. Hvis den går til højre eller venstre, så vil du have bedst chance for at fange noget helt inde ved kajen. Hvis det ikke virker, så prøv den modsatte side af molen, hvis der er strøm på den ene side, så skulle den anden gerne var ok.
      Selve teknikken jeg bruger er her: Jeg fisker hele tiden aktivt, hvilket vil sige: Kaster ud, lad den ligge i 1 min., træk et par omgange ind, og lad den ligge igen. Sådan forsætter jeg til den var inde ved kanten, og der lader jeg den så ligge, oftest til der var fisk på krogen. Når fisken hugger så lad den hugge 2 gange, og gik så et modhug. Stram linen op, og mærk om den er på, hvis den ikke er så lod forfanget falde til bunden igen, og vendt. Den skal nok hugge igen.
      Fladfisk er nogle snu fætre, og de magter helt uden problemer at sutte ormen af krogen. Det er derfor en fordel hele tiden at have stangen i hånden, og have føling med hvornår de hugger, så man kan give modhug.

      Jeg håber at ovenstående hjælper dig, der er masser af fisk derude, så det er bare at komme afsted.

  2. Super fed blog. Og tror da lige jeg skal ud at lege i nordhavnen. Men er det muligt at lave et kort over ruten derud. Altså fra havnens indgang til fiske spots’ene.

    1. Hej Jan.
      Tak fordi du læser min blog, ang. et kort så er jeg ikke villig til at bruge tid på det. Det skal ikke opfattes negativt, men hvis du læser mit svar på den anden kommentar på dette post, så skulle det være til at finde. Slå Oceankaj op på maps, og prøv dig frem langs kajen.

      Hilsen
      Allan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.