Høj sø gang og makreller

Fredag havde min søster udset sig til at være dagen hvor hun skulle en tur på sundet. Så Grumpy og jeg gjorde pænt båd og grej klar til en eftermiddags tur.
Ude på sundet ledte vi en smule efter fiskene, de spots vi har fanget fisk på den sidste måneds tid, er nu helt tomme, så det tager lidt længere tid at få noget på krogen.
Da vi endelig fandt en godt sted, hvor makrellerne stod i kø for at komme op, ja så fik søster og Grumpy en ordenlig omgang line kludder. Så mens jeg hev makreller op, rodede de med liner 🙂

Vi prøvede at drive over spottet igen, men makrellerne var allerede væk. Vi søgte derfor videre, og havde da også held med at finde et par stimer til. Det virker som om der er makreller over alt i sundet lige nu, vi har de sidste gange stødt på dem alle mulige steder.
Selvom planen for mig også var lidt torsk, så fik vi faktisk kun 3 over mål, som dog alle røg ud igen. Min erfaring med sommerens torsk, er at selvom de holder mål så er der ikke meget kød på dem.
Efter nogle timers fiskeri begyndte det at blæse op, og som søster sagde: “bølgerne er højere end båden”, derfor besluttede vi at sejle i havn.
Dagens fangst fra min side bød på 22 makreller med en samlet vægt på 5 kg, mens søster og Grumpy også fik makreller og en fin sej.

DSCN0048

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *