Hornfisk i hobetal 

Onsdag aften var udset til at være hornfiskeaften i den lokale forening. Vi var derfor 11 der mødtes på pynten ud for Kronborg klokken 18.
Denne dag var der ingen præmier, men fangsterne vil tælle med i årets samlede konkurrencer. 
Det startede lidt stille med enkelte fisk på land, primært fordi fiskene stod meget samlet godt til venstre for pynten. Heldigvis for os var både vind og strøm i den retning, så efter at have fundet dem fik vi godt med fisk. 

Efter godt to timers fiskeri gjorde vi fangsterne op, hvilket betød til styk til mig på samlet 5.5 kilo, hvilket var lidt over snittet, men under Grumpy med hele 9.3 kilo. 
Efter lidt hygge snak gik turen hjem til lidt rensning, og en lidt mad før sengen kaldte. 

I weekenden står den på ikke mindre end 48 timers å fiskeri i det sydjyske, det bliver en oplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *