Hvor er makrellen?

Onsdag stod den igen på en sund tur ud for Kronborg. Efter sidste uges nul efter makrel, måtte det efterhånden være tid til en stor fangst.
Vi sejlede ud fra Helsingør omkring kl. 18.00, og startede med at søge mod M4 bøjen på svenske siden. Det plejer at være et ok sted for sommer torsk, og kan også holde på lidt makreller.
Også andre havde fået idéen om M4 bøjen, men vi kunne straks se at de søgte rigtig meget efter fiskene. Vi var denne dag på en båd uden ekkolod, så udfordringen var lidt større end den plejer.
Vi forsøgte at ligge os nær de andre, men vi måtte konstatere at hverken dem eller os fik nogle fisk op.
Efter noget tid søgte vi længere syd på, for at igen at konstatere at fisk var der ikke.
Da klokken efterhånden var blevet mange søgte vi mod Kronborg. Erfaringen fra sidste år sagde os at aftenfiskeriet ved Kronborg, kan være ret givende. Sidste år havde vi næsten konstant fyldt ekkolod af sej, og torsk efter kl. 20. Det var også på det tidspunkt, og sted vi fangede flest makreller.
Udfordringen ved Kronborg er at strømmen kan være ret vildt, og i dag var en af de dage. Trods mangel på vind så nærmest fløj vi forbi Kronborg, og fisk så vi ingen af.
Efter godt 4 timer på sundet sejlede vi hjemad, efter at have haft en absolut nul tur, hvilket ikke sker alt for ofte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *