Jagten på ørreden

Tidlig lørdag morgen på en dag som skulle byde på både regn og sol, stod Grumpy og jeg klar til at fange et hav af ørreder i Store rosenbusk put and take.
Jeg var kommet lidt tidligere en Grumpy, men 15 minutters forspring, gav mig ikke mange fisk. Faktisk mærkede jeg slet ingen hug i de første timer. Heller Grumpy have heldet med sig længe, og i det hele taget var vores indtryk af dagen at varmen allerede havde varmet søen op, og gjort fiskene dovne.
Nå men tilbage til fiskeriet.
Efter nogle timer fik jeg endelig hug, et stille nap resulterede i et voldsomt udløb, og efter en god men lidt kort fight fik jeg landet en fin ørred på 1,50 kg.
Det fik humøret et godt stykke op, og det blev absolut ikke dårligere da jeg blot 5 minutter senere, efter et godt gammeldags fejlskast, fik endnu en ørred på krogen.
Denne gang var figthen noget bedre, og fisken noget større. Den tog nogle gode udløb, og virkede super frisk. Desværre for mig så ville fisken ikke nettes, så i et sidste despeart forsøg fra fiskens side, lykkedes det den at knække min forfangsline.
Med humøret i top, var troen på at der nok skulle komme endnu en ørred på krogen helt i top.
Det blev dog ikke rigtig til så meget mere trods 8 timers fiskeri, det lykkedes dog Grumpy at få landet en enkelt også på 1,50 kilo.
Tilbage til hvad jeg skrev  i starten, så er søen nok allerede så varm at fiskene er blevet lidt dovne. Så jeg vender nok først tilbage igen en gang til efteråret.
Vanen tro fiskede jeg primært med powerbait, monteret på en 3,5 m lang forfangsline, før et bombardaflåd. Jeg prøvede alverdens farver, og jeg kan ikke give en klar melding om hvad der var bedst.
Jeg forsøgte også med spinner, og forskellige blink som f.eks. en stripper.2015-06-06 08.39.25

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *