Konkurrence i busken

Lørdag var der igen konkurrence i Store Rosenbusk, og med en deltager pris på kun 200,- så var det bestemt interessant. Det gjorde det heller ikke mindre interessant at Grumpy vandt den sidste konkurrence i busken, en succes som vi selvfølgelig måtte prøve at følge op på.
Ved åbningstid klokken 6.30 var der et pænt stort fremmøde, og vi fik hurtigt talt om hvor vi satsede på at få plads. Som ved tidligere konkurrencer var der også i dag lodtrækning om at gå til søen, så selv om vi havde et ønske spot for dagen, så var intet sikkert.
Vi endte dog med at få spottet, idet at jeg blev trukket som den første til at gå til søen.
Ved klokkens ringen kl. 7.00 startede fiskeriet, og der skulle ikke mere en 10 minutter før første fisk blev landet af en anden fisker. Der gik dog ikke meget længere før jeg min dagens første. En fin ørred på 1,30 kilo, som efter en hidsig fight kom fint i nettet. Derefter gik det hurtigt, et stille hug og en super fight som dog endte med at min forfangsline knækkede med et smæld. 2 minutter senere var der igen bud efter min bait, som dog ikke gav noget. Det blev dog igen hurtig afløst at endnu en fisk, som hidsigt løb med linen. Fisken løb først ud i søen, derefter rundt om et hjørne fyldt med siv. Det gjorde fighten noget besværlig, og på det tidspunkt var jeg bestemt ikke sikker på at få fisken på land. Efter at have trådt godt ud i vandet, fik jeg med strakte arme kæmpet fisken tilbage i min del af søen. Fisken kæmpede stadig sit livs kamp, og tog lange udløb hvergang den nærmede sig nettet. Til sidst skulle det dog lykkes at nettet den fine fisk på 2,10 kg.
Med nummer to fisk på land på 40 minutter og med yderligere 2 kontakter, så kunne jeg ikke rigtig brokke mig. Jeg skulle dog inden timen var gået nå at få endnu et super hug, fisken løb langt med linen men uheldigvis for min endte figthen med at krogen røg ud af munden på fisken.
Efter den første times fiskeri kunne vi gøre fangsterne op til 2 til mig, og 1 til Grumpy, og 0 til Musen som er en ny fiskebuddie som Grumpy og jeg har fisket sammen med de sidste par ture.
Derefter startede en ørkenvandring, hvilket betød fire timers fiskeri uden så meget som et hug til nogle af os. Senere fik Musen dog en fin kildeørred, mens Grumpy fik knækket koden med en bait kombi som på 5 minutter gav 2 flotte fisk. Selv fik jeg også landet en enkelt mere, denne gang på en sort/gul gennemløber som gav en fin ørred på 2,00 kg.
Efter 6,5 times fiskeri var jeg nødt til at pakke sammen, da jeg skulle til fødselsdag. Dermed kunne jeg gøre dagens fangst op til 3 ørreder på samlet 5,5 kg. En gangske udenmærket dag, som dog alligevel var lidt mærkelig med den lange fangst pause.
Vejret kunne vi dog ikke klage over, solskin og næsten ingen vind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.