Lang tur til putten

Selv om sommerfiskeri i put ad take søerene normalt ikke er mig, så kunne jeg ikke helt holde mig tilbage for at tage en heldagstur sammen med Grumpy.
Årsagen til min manglende interesse for put and take fiskeri om sommeren, skal findes i at fiskene er meget inaktive i varmen. Derfor er deres behov for føde også minimal.
Det er derfor en stor udfordring at fange fiskene, også selv om man tydeligt kan se dem svømme rundt.
Vejret har i ugen op til været varmt, og temperaturen denne dag var hele døgnet mellem 18-26 grader. Absolut for varmt til optimale forhold.
Efter at have brugt fredag aften på at få styr på grej, mad og drikke, og derefter et par timers søvn, ja så var jeg klar til var køre hjemme fra kl. 01.30.
Dagens (og nattens) plan var at fiske Simons Put and Take i gennem, i hele søens åbningstid fra 03-23.
Efter at have hentet Grumpy på vejen, ankom vi til søen i buldrende mørke, med en flot stjerneklar himmel over os.
Sigtbarheden var noget nær nul, så brugen af pandelamper for at kunne rigge gearet til var absolut nødvendigt.
Pga. mørket lagde vi ud med at fiske med blink, spinnere og gennemløbere. Vi kunne tydeligt se fisk i vandet, men også høre den hoppe lystigt.
De første par timer skete der ingenting, og da lyset begyndte at melde sin ankomst skiftede vi over til bombarda med powerbait.
Det gav relativt hurtigt pote, da Grumpy inden for kort tid havde flere hug, mens jeg selv fik landet en fin ørred på 1,40 kg.
Efter en periode på en halv times tid, var det igen slut med aktivitet.
Vi prøvede forskellige farver powerbait, forskellige indspinningshastigheder, og meget mere. Intet virkede.
Efter 4 timers fiskeri på første spot, besluttede vi at søge et andet sted hen. På det nye sted spottede jeg hurtigt en kæmpe stime fisk, som roligt svømmede rundt i et område.
Jeg besluttede mig for at fiske området igennem, med forskelligt grej. Jeg startede ud med powerbait i flere varianter, derefter med flue, jigs, spinner, nail, og hvad jeg ellers havde i kassen. Efter 2-3 timer uden fisk på krogen, kunne jeg slukøret konstatere at de bestemt ikke var hugvillige.
Grumpy derimod havde lidt held, da han på flyende bombarda med et lidt hagl 50 cm før powerbaiten, fik en fin ørred på omkring 1,50 kg på land.
Igen flyttede jeg spot, og forsøgte igen en god variation af grej. Men intet gav resultat.
Denne fremgang metode brugte vi helt frem til klokken 21. hvor vi lidt slukørede sagde stop. Trætheden var ved at melde sig, og udsigten til fisk var lille. Efter at have fisket i med- og modvind, i overfladen, på bund, og lige i midten, så kunne vi konstatere at mine årsager til at jeg normalt ikke fisker put and tak om sommeren holdt stik.
Det er simpelthen for svært, og det er ærgerligt, for det er super hyggeligt at sidde ved søen og nyde solen.
Fakta for dagens tur er at jeg var hjemmefra i godt 20 timer, fik fisket i 17 timer, og fik fanget 1 fisk.
Til gengæld fik jeg masser sol, og en masse frisk luft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *