Put tur til…

Skærtorsdag var planen en put and take tur til Store Rosenbusk, da Mini (datteren) ville var det bare os to denne dag.
Ankommet til Store Rosenbusk kunne jeg konstatere at jeg bestemt ikke var den eneste der havde fået den idé. Klokken 7.30 om morgenen var hele p-pladsen fyldt, og der holdt biler ude på vejen. Et hurtigt overblik sagde mig at der ikke var meget plads omkring søen, og jeg besluttede derfor at vi kørte videre til Poppelsøen i Ballerup.
Ankommet til søen, kunne jeg straks se at der var god plads. Selv mit ynglings spot var ledigt, så beslutningen om hvor vi skulle fiske var ikke så svær.
Jeg fik hurtigt rigget grejet, og så var det bare at vente. Ventetiden endte med at blive ret lang, denne dag bed fiskene ikke rigtig. Der kom i løbet af dagen en op hist, og pist, men det kneb noget med det helt gode fiskeri. Efter godt 3 timer fik jeg dog landet en lille ørred på 550 g., ikke meget af en fisk, men trods alt en fisk.
Mini var noget mere utålmodig, det hjalp dog at vi faldt i snak med en far, og hans søn. Der blev udvekslet fiskehistorier, og grinet lidt af det hele.
15 minutter før vores 6 timers kort udløb, besluttede Mini sig for at prøve løkken på den anden side af søen. En gut fik dog hurtigt spoleret hendes fiskeri, da han kastede sin spinner lige over hendes line, med en god kan kludder som resultat.
Da kludreren var løst, mærkede hun et lille hug hvorefter hun som jeg havde sagt, lod fisken løbe med agnen. Da hun mærkede at den var kroget, råbte hun tværs over søen på hjælp. Da hjælpen kom frem, havde hun allerede landet fisken, og kunne derfor stolt, 3 minutter før kortet udløb, præsentere en fik ørred på 650 g.
Som jeg har skrevet tidligere så vælger man i Poppelsøen var at udsætte mange, men mindre fisk. De store er der også, men overvægten ligger omkring kiloet. Det skal være med til at sikre at alle fanger fisk, hvilket jeg synes holder meget godt.
Forholdene ved Poppelsøen er nogle af de bedste. Rigtige toiletter, renseplads, mulighed for købe mad, og drikke, og ikke mindst masser fisk. Den perfekte sø for familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *