Svær dag på sundet

Efter en dejlig ferie med familien, blev det søndag tid til en tur på sundet sammen med Lufty, og Gasty.
Vi lagde ud fra havnen omkring kl. 8.30, og stævnede direkte mod nordvest revet ved Hven.
Vejret bød på blandet skydække, og på ca. 6 m/s vind som senere lagde sig.
Fremme ved Hven sejlede vi rundt i et stykke tid for at søge efter fiskene, og da vi endelig så noget på loddet gik der ikke længe før pirkene var i vandet.
Loddet viste at vi var på ca. 38 meters dybde, og at fiskene stod på omkring 18 meter. Vi nåede dog helt ned, og lidt op igen før den var der. Det føltes som en god størrelse, og jeg var ikke helt galt på den. Efter lidt tid kom en flot sommertorsk på 2,20 kilo op i båden, og så var dagen startet.
Gasty landede også en fin torsk som bestemt var over målet, men den fik friheden igen.
Efter en død periode besluttede vi at sejle videre, og dermed skulle dagen vise sig at blive helt ligesom de andre dage jeg har haft på sundet for nylig.
Det betyder at der ofte var god aktivitet på loddet, men intet der bed på. Det lykkedes efter nogle timer Gasty at landet en flot torsk på omkring de 2,50 kg, men ellers var det helt dødt.
Fiskeriet på sundet er virkelig svært for tiden, sidste år på samme tid var der godt med makreller, og pæne stege torsk. I år er der intet.
Efter godt 5 timer på sundet var vi igen i havn, med blot 2 torsk i spanden.
Øresund_150719

2 tanker om “Svær dag på sundet”

  1. Hej igen,

    Kan du foreslå et par kystpladser til fladfisk og torsk i Hellerup/Skovshoved/Charlottenlund-området?

    Mvh.

    Mathias

    1. Hej Mathias.
      Jeg har kun fisket flade ved båsene i Helsingør. Men det plejer også at give ok med fisk.

      Allan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *