Tag-arkiv: Disken

Masser af fladfisk

Så blev sommer sæsonen i foreningen skudt i gang med en fladfisketur fra Helsingør.

I dag skulle vi sejle med Jaws som er valgt til at være skibet for det næste års ture. Planen var egentlig også at fiske hornfisk, men på skippers anbefaling droppede vi dette, og koncentrerede os kun om de flade.

Vi lagde ud ved trykkerdammen og fik straks fisk, de fleste var fine fisk i 300g klassen men der også var mange små.

Specielt i starten var Grumpy meget ramt at små fisk, hvilket førte til en del frustration. Men han fik dog alligevel godt med fisk i kurven.

Da alle havde fået rigeligt med fisk søgte skipper ud på dybere vand for at søge efter de store. Derude var strømmen stærk, og selv ikke 100g kunne holde bund. Det var derfor noget svært at mærke fiskene hugge, og selv om det blev til fisk så var det ikke rigtig nogen succes.

Min antagelse er at billedet var det samme blandt alle, for efter en tre-fire træk valgt skipper igen at søge ind.

Tilbage ved trykkerdammen blev det igen fanget fint med fisk, og da klokken ringede ud havde alle fået masser af flade i kurven.

Selv fik jeg 5,5 kg, og Grumpy og MrWow noget nær det samme. Billedet hele vejen rundt på båden vidste i snit lidt lavere vægt, men stadig pænt med fangster.

Ingen af os kom på podiet, og dagens største endte på 550g.

Fladfisk på årets første tur

Efter 2 dage på Østersøen uden held, og en enkelt fri dag som blev brugt i haven, så blev 2 påskedag dagen for årets første søsætning af Lillefod.
Sammen med MrWow var målet sundets fladfisk, så med friske orm og hjemmelavede forfang, blev båden pakket til en super dag på sundet.

Fiskeriet skulle foregå på Disken som ligger midt i sundet ud for Snekkersten, så i dag skulle søsætningen ske fra Helsingør.


Efter lidt sejllads forbi Kronborg hvor mange lystfiskere havde taget stand for at fange hornfisk, ankom vi til start spottet, som sidste år havde givet godt med rødspætter.

Strømmen på dagen var noget høj så det gav lidt udfordringer at holde agnen på bunden, men der skulle dog ikke gå mere end et par minutter før den første fisk var oppe. En fin spætte i 400 grams klassen. Fiskeriet gik ikke overvældende godt så vi søgte i stedet videre længere neden i sundet. Ved næste stop fik vi et super godt træk, en god håndfuld finde spætter og ikke mindst en ny PR til MrWow.


Et super hug gav MrWow troen på at det var en torsk der havde bidt på, og først da vi kunne se fisken blev han overbevist. Resultatet var en super flot rødspætte på hele 740 g. og med en længde på hele 46 cm.

Med en rimelig strøm fik vi kæmpet nogle fine fisk op, og selv måtte jeg også sætte ny PR da jeg fik en godt tyk skrubbe på 540 g. på krogen.


Efter godt 5 timer på sundet havde vi 29 flotte fisk i boksen, og sejlede igen mod havn.

Skønt med et godt resultat på årets første tur med Lillefod 🙂

Sundet x2

Så kom efteråret og vinteren over os, og dermed også de kolde havture på sundet.
Det sidste stykke tid har jeg været på sundet to gange. Første gang var på vel nok den mest blæsende dag jeg kunne vælge. Strømmen var ulidelig og vinden lige så. Trods den megen vind og strøm valgte skipper alligevel at fiske i åben sø, og resultatet deraf blev en nul tur og en gennemblødt flydedragt.

Anden tur var noget bedre, på en søndag som startede ud med lidt vind og regn, som klarede op til en fin vinterdag, drog vi fra Helsingør, hvor skipper søgte direkte mod de 15-18 m syd ud for Espegærde. Trods rigeligt med strøm lykkedes det alle om bord at fange rigeligt med torsk, dog var fleste meget små, men over mål. 
Ham der havde fleste oppe og vende havde 14 torsk, og valgte at beholde de 4. Dagens største lå lige over 3 kilo.
Med meldinger om godt torskefiskeri på de 15-18 m må man sige at skipper ramte plet, og det var ikke hans skyld at jeg selv kun hjemtog en enkelt.

Så skal du ud nu så sats på det lave, så slipper du også for sild 🙂