Tag-arkiv: fiskehjul

14-1 til fisken

Så lykkedes det igen at samle banden og tage på tur. Denne gang var vi forbi Store Rosenbusk som altid byder på hyggeligt fiskeri.
For et par uger siden afholdte søen deres efterårskonkurrence, og i den forbindelse har ejeren trimmet søen breder. Det må siges at have hjulpet.
Da Sletten Fritidsfiskerlaug for en lille månedstid siden afholdte konkurrence i søen vaer der noget groet til, og snakken gik lidt om at der trængte til at bliver trimmet, og frigivet nogle fiskepladser, og det er sket. Super flot.

Men ankomst kl. 7.30 var der allerede godt med fiskere, dog havde Grumpy valgt at sov lidt længe, og vi måtte starte uden ham.
Vi fik dagens udvalgte plads, og det skulle vise sig ikke at være et skidt valg, altså ud fra om der var fisk eller ej.

Jeg lagde ud med gennenløbere, men selv om jeg kunne se en god stime fisk her og der, så kunne jeg ikke lokke dem til at bide på.
I stedet blev bombarda stangen taget i brug, og med lysegrøn powerbait på krogen gik der ikke længe før jeg havde både første og andet hug. Der var dog intet at se på baiten, og tanken var derfor at de havde hugget på det sorte splithagl.
Jeg fik derfor sat en ny mørk powerbait på, og så gik det stærkt. 9 hug på under en time, men ingen fisk. Det var voldsomt frustrerende, fiskene huggede én gang, og så var det væk. Selv med helt løs bremse skete der ingenting, blot et godt hug, og selv om jeg var meget opmærksom på at stoppe indspinningen asap, så løb det aldrig med baiten. 
Min tanke gi derfor på om de måske ville have noget smag, så jeg fik hurtigt den nye med banan smag på. I første kast var der hug, og denne gang løb den. Det blev en dejlig fight med en bum stærk fisk, som på vægten viste 2.00 kg. 


Med en fisk på land var gejsten igen i top, og der blev hurtig rigget til igen. Igen var der banan på krogen, og uden at have drejet på hjulet var der hug. Fedt tænkte jeg, men…. Den løb ingen steder, og det blev det sidste hug jeg fik på bait.
Efter noget tid riggede jeg om til en sort/grøn flue efter bombarda, det gav dog ingenting efter 10 kast, og jeg skiftede derfor til en sort/rød flue. Første kast og 2 hug, andet kast hug og fight. Endelig var der flex, men det blev en kort fornøjelse før fisken røg af krogen.
Efter det var der ikke mere held med flue, og så blev det tid til jiggen. Hvid jig gav ingenting, og sort gav to hug, men alt i alt blev det ikke til fisk.
Efter knap syv timer pakkede jeg grejet sammen, og kunne gøre fangsterne op til nul til Mr.Wow, en til mig, og to til Grumpy.

Fyrre hug og to fisk

Med lidt pres fra Mr.Wow gik turen i dag til Simons put and take.
Egentlig var det  Mr.Wows far der gerne ville ud og fiske, og jeg var ikke sen til at hoppe med på vognen.

Efter 5 timers søvn var vi klar til at køre hjemmefra, kunne med ankomst til søen kl.  6.30 sige pænt godmorgen, og hygge snakke lidt frem mod fiske start kl. 7.00.
Igen i dag startede jeg ud med gennemløbere af forskellige slags, men efter en time uden en eneste kontakt fik jeg nok, og besluttede at prøve med bombarda og powerbait.

I første omgang skete der ikke det store, men så kom der gang i den. Den næste times tid havde jeg hug på hug, hvilket var vildt frustrerende da de ikke gjorde andet end at hugge. Altså ét hug og så ingenting 🙁
Normalt stopper man jo ind spinningen ved første hug, og lader fisken sluge baiten, men det gjorde de bare ikke i dag.


Efter et hav af hug, kom der endelig en fisk på, men efter en kort fight var fisken væk.  Argh… Er vel den nærmeste følelse jeg kan komme på, men det er jo bare at komme op på hesten igen. 
Heldigvis for mig gik der blot et par minutter før fisken endelig sad der, et stille hug som alle de andre, og så endelig løb den. Det blev en fin fight, og resultatet blev en fin fisk på 1.5 kg.
 Med første fisk på land var jeg klar til at nå kvoten, og efter en lille snak med søens ejer havde jeg nu en endnu bedre plan. En bremse der var så løs at bare fisken “kiggede” på baiten så ville den løbe med den.
Det skulle prøves af på en gang powerbait med banan, og nu uden splithagl. Første kast, og så var der fisk. Det blev et hug hvor fisken løb med baiten lige med det samme, og hvor jeg langsomt fik strammet bremsen op så fisken kunne komme på land. Denne gang var fisken kun lige over kiloet, men nu tænkte jeg at have fundet løsningen, og at det kun kunne blive godt herfra.
Det blev det dog ikke, og efter blot en halvtimes godt fiskeri var det slut, og ja selv efter 5 timer var der intet sket.
Efter 6 timer pakkede vi sammen, og mens Mr.Wow og jeg begge havde to fisk, så måtte “daddy” trække en nul bon.
Og alt dette tiltrods for at vi havde kage med 🙂

Eftermiddag på sundet

Med en fin vind og sol over sundet stod Mini, MrWow og jegf ud fra Rungsted Havn på en fin onsdag eftermiddag.

Planen var at prøve at finde de flade ud for Rungsted, og det skulle vise sig at blive svært.
Trods en fin vind var der rigeligt med strøm, og med hele strækningen fra Rungsted til Vedbæk fyldt med garn, var det udvalgte område ikke specielt tilgængeligt. Vi prøvede derfor på lidt dybere vand syd for Rungsted, og det blev da også til en fisk eller to før vi besluttede at prøve noget helt andet.

Den nye plan var at fiske efter flade ved Rungsted Hullerne som varierer mellem 8 og 16 meter i dybden. Det giver nogle gode skrænter som jo kunne holde på lidt fisk.
Strømmen drillede stadig en del over var oppe på 1,7kn som max, det er noget over de 0,8kn som jeg normalt vil sige er maks.
Linene lå derfor langt ude for at holde bund, og det blev til stor glæde for Mini da hun fik en fin torsk på 2,10 kg på krogen. Men megen brok og pusten kæmpede hun fisken op, og selv om jeg også fik hug samtidig, var min torsk oppe længe for hendes.

Med to gode torsk i boxen med en god håndfuld flade som selskab, mente Mini lige at hun skulle toppe dagens fangst. Tidligere havde hun ikke helt styr på teknikken, men nu kørte det bare, og med et fin modhug og endnu en dejlig fight langt ude fra, kunne hun lande dagens største fladfisk i form af en rødspætte på præcis 600 gram.

Selv om både MrWow og jeg fangede fine fisk, så måtte vi dog se os slået, og efter 3,5 time på sundet sejlede vi i havn, med to torsk og ni flade i boxen.