Tag-arkiv: fladfisk

Fladfisk i 12m/s

Det er ikke en nem kombi at fiske fladfisk i 12 sekundmeter vind, men det var betingelserne på denne dejlige søndag.
Med årets anden fladfisketur med Jaws fra Vedbæk Havn, var 11 medlemmer af Sletten Fritidsfiskerlaug klar til at hive fisk op.

Det blev dog sin sag med et vejr som bestemt ikke var med os, og de manglende billeder fra denne tur vidner om regn og vind.

Der blev dog fanget fisk og selv fik jeg 13 pæne flade med hjem.

Makrel og masser af sej

Med Mr.Wow i båden blev det til en aften tur ud fra Helsingør efter makreller.
Det var i hvert fald det der var planen, for nu måtte de været kommet.
Vi lagde ud med at sejle mod W4 bøjen, som for 2 år siden gav 40 makreller på en time.
Med de små pirke i vandet blev det til en enkelt her og der, men ikke rigtig til et orgie.
Vi sejlede videre mod M4 bøjen for igen blot at få en enkelt.


Andre både har i tiden op til meldt om makreller ved færgerne, så selvfølgelig måtte vi også prøve dette.
Efter en lille sejltur i den flade vand, var vi fremme og der skulle gå længe før vi havde fisk på krogen. Det var dog ikke makreller, men massevis af sej.
Der blev puttet en håndfuld i boksen, mens vi lystigt kunne se marsvin svømme rundt langs kanten af opmarchbåsene.


Selv om Mr.Wow hyggede sig voldsomt med at udvidet tilfældigt artsfiskeri, som  bød på knurhane, torsk, skrubbe, sej og makrel, så kom der ikke rigtig gang i makrel fiskeriet.
Efter 4 timer på sundet omkring Helsingør, sejlede vi i land med 4 sej og 6 makreller i boksen.

Masser af fladfisk

Så blev sommer sæsonen i foreningen skudt i gang med en fladfisketur fra Helsingør.

I dag skulle vi sejle med Jaws som er valgt til at være skibet for det næste års ture. Planen var egentlig også at fiske hornfisk, men på skippers anbefaling droppede vi dette, og koncentrerede os kun om de flade.

Vi lagde ud ved trykkerdammen og fik straks fisk, de fleste var fine fisk i 300g klassen men der også var mange små.

Specielt i starten var Grumpy meget ramt at små fisk, hvilket førte til en del frustration. Men han fik dog alligevel godt med fisk i kurven.

Da alle havde fået rigeligt med fisk søgte skipper ud på dybere vand for at søge efter de store. Derude var strømmen stærk, og selv ikke 100g kunne holde bund. Det var derfor noget svært at mærke fiskene hugge, og selv om det blev til fisk så var det ikke rigtig nogen succes.

Min antagelse er at billedet var det samme blandt alle, for efter en tre-fire træk valgt skipper igen at søge ind.

Tilbage ved trykkerdammen blev det igen fanget fint med fisk, og da klokken ringede ud havde alle fået masser af flade i kurven.

Selv fik jeg 5,5 kg, og Grumpy og MrWow noget nær det samme. Billedet hele vejen rundt på båden vidste i snit lidt lavere vægt, men stadig pænt med fangster.

Ingen af os kom på podiet, og dagens største endte på 550g.