Tag-arkiv: kystfiskeri

Alt for mange sild

Så blev det tid til en tur på sundet efter torsk og sild, det var i hvert planen, men som det ofte sker så holder planen ikke.
Vi (Sletten Fritidsfiskerlaug) lagde ud ved svenske siden, med fine lodninger i vandet. Det vist sig at være sild i hobe tal, med pirken på vej mod bunden var det som at køre på en grusvej med bump, som her blot var sild.
Ofte er det muligt at fange makrel eller torsk over eller under silde strimlerne, men i dag var der bare ingen torsk. Faktisk blev der ikke hjemtaget en eneste torsk blandt turens 15 deltagere.
Det var dog lidt anderledes med makrel, de kom på lidt ad gangen, men der var langt i mellem på de første stop.

Med et par timer tilbage besluttede skipper at gå mere efter makrellerne, og vi derfor en sejltur mod danske siden ved snekkersten.
På spottet var der godt med både, men ingen så ud til at fange noget. Igen var der sild, som dog var krybet noget i størrelsen.
Men… Så kom makrellerne, I 15 gyldne minutter blev der hevet godt med makreller op, og det blev pludselig sjovt at være lystfisker. Men lige så pludselig det startede, sluttede det igen, og festen var slut.

Tilbage på kajen, blev det hygget med lidt til ganen mens der blev vejet ind.
Dagens største fisk blev en makrel på 680 gram, mens jeg selv måtte nøjes med 7 mindre makreller og et par kilo sild.

Hornfisk i hobetal 

Onsdag aften var udset til at være hornfiskeaften i den lokale forening. Vi var derfor 11 der mødtes på pynten ud for Kronborg klokken 18.
Denne dag var der ingen præmier, men fangsterne vil tælle med i årets samlede konkurrencer. 
Det startede lidt stille med enkelte fisk på land, primært fordi fiskene stod meget samlet godt til venstre for pynten. Heldigvis for os var både vind og strøm i den retning, så efter at have fundet dem fik vi godt med fisk. 

Efter godt to timers fiskeri gjorde vi fangsterne op, hvilket betød til styk til mig på samlet 5.5 kilo, hvilket var lidt over snittet, men under Grumpy med hele 9.3 kilo. 
Efter lidt hygge snak gik turen hjem til lidt rensning, og en lidt mad før sengen kaldte. 

I weekenden står den på ikke mindre end 48 timers å fiskeri i det sydjyske, det bliver en oplevelse.

Nultur i sommervarmen

Med snart en uge i træk med temperaturer på over 20, og til tider 25 grader, så har varmen for alvor haft fat i det østlige sjælland.
I dag var ingen undtagelse med en temperatur på 23,5 grad i skyggen kl. 15.
I morges var temperaturen dog helt nede på 16 grader, og med en jævn vind fra syd. Det skulle give lidt bølger i de første timer af dagens konkurrence.
I dag var det tid til årets første småbådstur som vi kalder dem i foreningen. Dagens deltagere fordeles på et antal småbåde, og sejler derefter ud på Øresund i jagten på dagens største fisk.

I dag skulle jeg for første gang ikke være skipper, men jeg fik dog fornøjelsen af at have Grumpy med ombord.
Efter afgang fra Sletten Havn kl. 8.00 blev kursen sat mod Hven, her fik vi prøvet alverdens skrænter, og huller uden det helt store held.
Derefter fik vi lagt en slagplan som bragte os ned langs vestsiden af Hven, og derefter i kurs mod sjælland, nærmere bestemt Rungstedhullerne.
Ved vestsiden af Hven gjorde vi et stop hvor loddet viste god aktivitet. Det gav da også et par fisk over mål til skipper, men bestemt ikke noget  råbe hurra for.
Derefter gik det slav i slav med sejllads, og fiskeri, uden det store held, før vi endelig var fremme ved Rungstedhullerne.
Efter godt 4,5 times fiskeri fik Grumpy endelig noget der kunne ligne en vinderfisk, en fin torsk med en renset vægt på 1,67 kg.
Lige efter det fik skipper også en fisk på 1,37 kg renset.
Selv måtte jeg inkassere en mistet fisk efter et rigtig godt hug. Surt for mig, for det var dagens eneste hug.
Efter 6 timers sejllads, og fiskeri, var vi igen i havn, med masser af sol i ansigtet, men stort set uden fisk i boksen.
Tilbage ved forenings huset hvor vi mødtes med de øvrige deltagere i dagens konkurrence, kunne vi konstatere at alle havde haft en rigtig svær dag. Resultatet var at de fisk der var fanget på vores båd var dagens eneste, og det betød dermed en første præmie til Grumpy.
Med sådan en tur, kan det kun blive bedre næste gang 🙂
2016-06-05 09.30.49