Tag-arkiv: makrel

Fiskeri i Helsingør

Så er det vist blevet tid til lidt lystfiskerhistorier. De sidste par uger har været præget af arbejde i haven, min og min kones fødselsdag, og så det faktum at min kone har brækket begge arme og et ben i en solo ulykke på knallert :-/
Men trods dette er det dog lykkedes mig at komme afsted to gange, en tredje var også planlagt, men blev desværre aflyst pga. problemer med båden.
Båd problemer er også grunden til at vi i stedet har fisket ved opmarch båsene i Helsingør.
I tirsdags tog vi en aftentur i håb om nogle af de tidligere makreller, men det var alt for tidligt. Grumpy og jeg fik kun en enkelt sej, dvs. han fik ej sej, og jeg fik en nul tur. Det var enlig ok med mig, fryseren bugner af fisk, og sej og torsk er der rigeligt af.
Vi fiskede på dagen så langt oppe mod færgerene som vi kunne, og havde makrelforfang, og derefter blink på 20-24 g.
I dag søndag var vi så afsted igen, planen var lidt morgen fiskeri efter torsk og sej, og derefter de buttede flade.
Fiskeriet i dag var møg svært, det vrimlede med sild, og enkelte torsk/sej kom der da også op, men ud over sild var der ikke meget at glæde sig over.
Vi fangede heldigvis ingen sild, for de var noget små, men jeg fik en enkelt torsk som kun lige var over mål. Den blev dog genudsat, da den var noget klein.
Derefter stod den på fladfiske fiskeri, hvilket plejer at være super i den første del af området. Men i dag var også det svært, efter nogle timer havde vi blot fanget 3-4 fisk over mål, og de var bestemt ikke noget at prale af.
Fiskeriet blev dog noget bedre, og hen ad middagstid, fik jeg en fin skrubbe på lige over 400 g.. Senere kom der også nogle rigtig flotte rødspætter i kurven, men “eldoradoet” man plejer at kunne opleve på spottet med fladfisk, var bestemt ikke tilstede i dag.
Selv fangede jeg godt 2,7 kg., hvor af de fem som jeg selv tog med hjem vejede 2,1 kg.
Til fiskeriet efter fladfisk, brugte vi mange forskellige typer forfang, og ingen virkede umiddelbart bedre end andre. Måske var der et lille forspring til fladfiskeforfanget fra Pallex.dk, hvor imod ved sidste tur, var det klart forfang med kun hvide perler der dominerede.
Trods et meget stille fiskeri, havde vi en super dag, med 22 graders varme og høj sol, hvilket lige nu kan både ses og mærkes på mine arme. (Hvem sagde solcreme?)

 

Røgning på Weber grill – Sild & Makrel mm.

Efter at have fanget godt med sild i Øresund, skulle jeg selvfølgelig prøve at ryge sild.
Jeg læse vidt og bredt på internettet, og bestemte mig for at prøve denne løsning.

Det sværeste ved røgning er nok tiden det tager, ikke fordi røgningen i sig selv tager tid, men fordi man først skal salte sine fisk. Saltningen sørger for at trække væsken ud af fisken, så den bedre kan optage røgen.
Der er for forskellige former for salting: Saltlage og Tørsaltning.

Saltlage sikrer den mest ensartede saltning, men er også den mest tidkrævende.
Jeg har brugt denne fremgangsmåde med succes hver gang:

1. Tag en 10 l. spand, og fyld 8 l. vand i
2. Fyld derefter 650 gr. salt i.
3. Derefter tilsættes 80 gr. brun farin i spanden.
4. Rør rundt til det er opløst.
5. Læg fiskene i spanden. De må gerne være frosne, eller halv frosne, da de vil tø op undervejs. Jeg har blot haft spanden stående i vores bryggers, og vandtemperaturen nåede max op på 3 grader, på en varm sommerdag.
6. Lad spanden stå i min. 10 timer, men gerne 12-14 timer.
7. Tag fiskene op, og skyld dem godt.
8. Tør dem godt af med køkkenrulle.
9. Læg dem på køl i 3-4 timer.
10. Tør dem igen lige før røgning.

Tørsaltning kan give en noget mere ujævn saltning, men tager til gengæld ikke så lang tid.

1. Gnid fisken ind i salt på både yder og inderside
2. Lad den trække 2-3 timer i køleskabet.
3. Tag fiskene ud, og skyld dem godt.
4. Tør dem godt af med køkkenrulle.
5. Læg dem på køl i 2 timer.
6. Tør dem igen lige før røgning.

Røgning – Nu er du klar, nedenstående vil give et perfekt resultat hver gang.
Hold øje med når skindet slipper på fisken, det skulle passe fint med de tider jeg har skrevet.

1. Læg rygeflis (vælg selv variant) i blød i ca. 3-4 timer
2. Hæld vandet fra rygeflisen ca. ½ time før brug
3. Fyld grillstarteren helt op og antænd kullet.
4. Når kullet er klart deles kullet i 2 kulbakker
5. Placer kulbakkerne i hver sin side af grillen med en foliebakke i midten
6. Smør risten med madolie, så fisken ikke hænger fast
7. Læg risten på grillen
8. Løft siderne på risten og læg en god “grab” fuld rygeflis direkte på hver kulbakke
9. Læg fisken på midten af risten, så de ikke ligger over kullet.
10. Læg låg på grillen, og åben bund og top spjæld fuldt op
11. Røgningstid:
Sild 12-15 min.
Makrel ca. 25 min.
Pebermakrel (fileter som er tørsaltet) ca. 20. min

På denne side er der lidt billeder : Røget Sild (Røgning af sild)
Det kan du læse mere om her: Saltning af fisk

En anderledes tur til Hven

Så stod den på en tur til Hven igen i dag. I forhold til sidst var strømmen helt anderledes. Vejret var tørt, overskyet og ca. 12 grader, dog noget køligere da vi stævnede ud kl. 7 om morgenen.
Det der gjorde de hele anderledes var strømmen, der var ca. 5 m/s vind, men en pænt kraftig strøm. Vi  drev til tider med over 2 knob.
Som reaktion på strømmen (antager jeg), stod sildestimerne ikke fra bunden og op, men lå i stedet vandet i forskellig dybder. Nogensteder i flere dybder, men i de fleste tilfælde kun i én.
Det gav lidt flere udfordringer, og ikke mindst noget færre fisk. Vi fiskede derfor oppefra, dvs. vi lod pirk og forfang, dale 2-3 meter adgangen, pirkede et par gange, og lod så pirken dale 2-3 meter igen hvis der ikke bid.

Men vi fik da fanget fisk, ikke så meget som sidst, men det blev da til 35 sild og 3 makreller. Og igen var vi heldige med vejret.

Link til Google Maps