Trolling efter torsk

Så blev det torske trolling tid. Skærstorsdag var udset til at være dagen for årets første trollingtur efter torsk. Vejret lovede godt dagen før, men det skulle vise sig ikke helt at holde.
Fra morgenstunden lå tågen tungt over havnen, men da der var lovet sol fra morgenstunden, så planen var at tågen ville lette.
Efter Luftys fremmøde fik vi gjort båden klar, og fik sat kursen mod Nivå bugten som var udset til at være stedet for dagens fiskeri.
Båden vi sejlede med denne dag er ikke specielt godt udstyret til trollingfiskeri, men det skulle dog prøves.
Godt ude i bugten fik vi sat grejet i vandet, og så var det bare at vente. Som tågen lettede kom der også lidt flere fisk, og selvom Lufty startede med at lande nogle småtorsk (dog over mål) som blev genudsat, så skulle der dog også komme nogle større fisk ombord.
I alt havde vi 12 fisk oppe og vende, og af dem valgte vi at hjemtage de 5. Selv fik jeg 3 stk med hjem med en samlet vægt på 7,6 kg.
Hvad angår vejret, ja så fik det ikke helt som det skulle. Efter godt 3,5 timer på havet, så blæste det op. Det betød at vi lidt senere besluttede at søge mod havnen. Det blev dermed ikke helt den dag jeg havde drømt om, men jeg fik dog tre fine fisk med hjem.
By the way: Grumpy havde denne dag valgt at deltage i en konkurrence i Store Rosenbusk, som han vandt med den største ørred på 5,86kg. Tillykke til Grumpy med sejren, og ikke mindst en ny PR.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.