Trolling på en stille dag

Lørdag var jeg en tur på sundet i Lillefod sammen med Mr.Wow. 
Planen var at prøve lidt trolling af, da jeg den seneste tid har købt lidt nyt grej til formålet.
Efter at have sat båden i vandet ved Rungsted sejlede vi på ca. 10 meter og startede vores jagt.
Håbet var selvfølgelig en havørred eller to, men også torsk var mere en velkomne.
For Mr.Wow var det han første trollingtur, og glæden var derfor stor da der efter godt 15 minutter var bud efter vores grej. Mr.Wow kæmpede og udbrød flere gange “kæft den er tung”, hvilket næsten altid er tilfældet på en blød trollingstang, og når båden stadig er i fart. Langt om længe fik han fisken i båden, og det viste sig at være en fik torsk på 2.50 kilo.
Så var stilen lagt, og nu ventede vi blot på flere… Og vi ventede…
Efter godt 2 timer riggede vi om til lidt pirkefiskeri, og ved første stop fik Mr.Wow endnu en fin 2 kilos torsk. Selv fik jeg ingenting og dagen blev ikke bedre da Lillefod pludselig kun kunne sejle baglæns.
På grund af problemerne med båden valgte vi at søge ind, og vi sejlede derfor godt 3-4 baglæns ind til Rungsted Havn.
Efter rengøring af båden fik jeg kigget på problemet, og kunne konstatere at gearkablet var knækket, der var heldigvis en overkommelig opgave 🙂
Nu står båden så hjemme og bliver klar gjort til næste tur, hvor jeg kan indvie min nye Raymarine Dragonfly 7 Pro fishfinder, og ikke mindst mine nye gas og gear kabler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *