Tag-arkiv: kronborg pynten

Kronborg – Sej og torsk

Efter sidste uges tur til Kronborg pynten, hvor jeg fik en håndfuld sej med hjem, måtte min buddie Lazy Guy også lige prøve. Så vi aftalte en aftentur, som min buddie Grumpy også lige meldte sig på.
Fremme ved pyntet kl. ca. 18:15, startede vi med en noget kedelig times fiskeri. Jeg fik dog en fin torst 5 cm over mål, fanget på et 22 g Hansen Stripper. Men det var også alt nogen af os fik. Efter ca. en time skiftede jeg blink til at gammelt Imitator 30 g blink. Det var et jeg nogle dage forinden havde fået af en ældre mand, og selv om det ikke lignede nogle af de blink man kan få i dag så skulle det da prøves.
Første kast, hug og en fin sej på land. Andet kast, hug og en fin sej på land. Fjerde kast, hug og en fin sej på land. Så var mine buddies klar til at kyle mig i Øresund.
Heldigvis for mig, begyndte de andre også at fange nogle fine sej, og i de gyldne 90 min. det stod på, fik vi samlet 16 sej og 2 torsk over mål, og en masse undermålere. Selv fik jeg 7 sej og en torsk.
Desværre for mig mistede jeg mit super blink, og da det var et gammelt blink, kan jeg ikke finde et billede af det.
Da mørket var faldet godt på, delte vi rovet, og drog mod bilerne. Undervejs var stemningen stadig høj, en super aften med masser af fisk, og højt humør.

2014-04-08 19.36.01