Tag-arkiv: Fiskeri

Sorø Fiskepark for første gang

Årets første tur gik til Sorø Fiskepark for første gang, lidt langt hjemmefra, men hvad gør det når Grumpy kørte ☺️

Med fiske start klokken 8.15 var vi fremme 7.45, og med lidt hjælp fra DenFlade fik vi dagens udvalgte plads.

Trods en pæn udsætning dagen før skulle det vise sig at blive en rigtig svær dag. DenFlade startede fint ud med 2 fine fisk taget på passivt fiskeri med sort powerbait, mens Grumpy og jeg begge lagde ud med gennemløber. Det gav dog ingenting, og selvom Grumpy hold ved lidt længere, så fik jeg hurtigt skiftet over til bombarda og powerbait. Men det var altså svært i dag, og der var ikke mange chancer for at fange noget på aktivt fiskeri. Så blot ved at lade min bait ligge uge mit i søen fik jeg dagens første fisk.,og selvfølgelig lige mens jeg stod og snakkede.

Hvad fiskene manglede i over at hugge, havde de til gengæld i fight. En super fedt fight med en 2.3 ørred, varmede noget på en morgen som ellers havde været noget stille. Med første fisk på land steg humøret lidt, og tiltrods for at passivt fiskeri ikke er mit ynglings fiskeri, så måtte det bare sådan i dag.

Så på med ny bait og ud i søen, og så bare vente… Men hvad gør det når snakken går, og der kommer en fisk mere?  Andet hug blev ikke rigtig til mere, men nok fordi jeg var lidt ivrig på en dag hvor fiskene skulle have tid. Tredje hug blev dog til fisk, og igen en super fed fight, hvor fisken bare stod med fuld flex på stangen. Fisken gik da også lige en kaliber op med 4.3 kg på vægten.

Med to fisk til mig, tre til DenFlade og nul til Grumpy, sluttede vi dagen af lidt før tid, og tog den lange vej hjem. Grumpy var bestemt ikke tilfreds, men sådan er fiskeri altså også.

Lige et par ord om Sorø Fiskepark. Søen er en fin størrelse som tillader at man kan fiske hele vejen rundt. Den svinger i dybden mellem 3 og 6 meter.

Vesterled – En nul tur

Lørdag gik turen til Vesterled put and take som ligger ved Bårse på sydsjælland. Søen er ikke speciel stor, men søens ejere har gjort deres for at udsætte pæne mængder af fisk, og gerne af de store slags.
Ved sidste tur til søen fik jeg 6 ørreder med hjem, men i dag skulle det ende med en nul tur.
Efter godt 1,5 times køretur hvor Grumpy blev samlet op på vejen, så fik vi dagens udvalgte plads.  For god ordensskyld skal det lige nævnes at det var Grumpy der valgte pladsen, ikke fordi resten af søen fiskede bedre 🙂
På en noget kold og blæsende dag fik jeg prøvet lidt af hvert, men tager vi den korte historie, så siger den nul hug, nul fisk til mig og 3 fisk til Grumpy. Lidt af en nedtur efter to gode ture….

Held i uheld i Simons put and take

Efter lidt tørken i fiskeriet blev det lørdag til en tur til Simons put and take.
Efter at have talt sammen dagen før, havde Grumpy og jeg planen klar, men selv den bedste kan gå i vasken og det gjorde den.


Dagen før var der endnu en gang sat massive mængder fisk ud, og det plejer at tiltrække mange ivrige fiskere. Derfor var vores plan også at komme tidligt, og dermed sikre os et par gode pladser.
Desværre for os var over en time før åbning ikke tidligt nok, trods morgenen og dagen ville byde på temperaturer under frysepunktet.
Derfor måtte vi udtænkte en ny plan, og den holdt.
Som de eneste (ud af mange) valgte vi at søge helt mod bagenden af søen, og så snart tågen var lettet kom der gang i en den.
Efter blot en times fiskeri havde vi begge 3 fisk på land, og Grumpy havde sat ny PR med en regnbueørred på massive 9,10 kg !!!!

Det var absolut søens bedste fiskeri, og selv om der kom lidt længene i mellem fiskene på land, så løb rygtet hurtigt omkring søen og vi måtte snart se om omringet af andre ivrige fiskere.
Det kom og gik lidt med fiskene, men lidt over middag gik det stærk.
På noget der ligner 45 min.  fangede Grumpy og jeg 6 fisk, og kvotens to sidste for mit vedkommende blev fanget på under 10 min, begge i førstegangs kast med ny bait på.
Efter blot 5,5 time kunne vi pakke sammen, begge med 7 fisk i boxen.
En ikke mindre en fantastisk dag.