Tag-arkiv: poppelsøen

3 på Tasty i Poppelsøen

Så var det igen tid til at besøge Poppelsøen i Ballerup. For dem som ikke kender søen så er det nok en af sjællands mest børne venlige søer. Hvorfor? Fordi søen byder på alle nødvendige faciliteter, så som rigtige toiletter, cafe med slik, is og mad, og ikke mindst en grej butik som også tilbyder udlejning af grej hvis man ikke selv har.
Selvfølgelig er der også fisk, og faktisk i gode mængder.
Skal der skriver noget negativt om søen, så er det nok at søen er en udbredt stør sø. Det betyder at der er rigtig mange stør, og ikke mindst størfiskere. Stør fiskeri foregår ved at mede med madding på bunden, og de mange liner der ofte ligger ude i vandt, gør det til tider svært at fiske aktivt efter ørreder.

I dag var Grumpy ingen med på tur, og med mødetid klokken syv, kom vi frisk i gang med fiskeriet. Selv havde jeg bestemt mig for at kun at fiske med gennemløber, og den idé var Grumpy også med på.
Efter en lille time med en enkelt fisk til Grumpy skiftede vi spot, og så gik det stærkt… For Grumpy.
Ved at fiske lige over bunden med en 3,6g Tasty fra Fishnote, fik Grumpy ikke mindre en 7 fisk på 1,5 time. På samme tid fik jeg 2 fisk.
Vi talte meget teknik men det virkede ikke rigtig for mig. først lige før lukke tid fik jeg en fisk mere, men til gengæld også en fin en af slagsen på hele 3,20 kg.
Tilbage til skriveriet omkring stør i søen, ja så fik vi faktisk ikke mindre en 5 gange stør på krogen, hvilket 4 gange kostede os grejet.
Det er risikoen ved at fiske henover bunden i en sø med så mange stør.
Efter 6 timers fiskeri pakkede vi sammen, og kunne opgøre rovet til 8 til Grumpy og 3 til mig.

Hyggetur til Poppelsøen

Efter en eftermiddagstur til Hove put and take for et par uger siden, som ikke kastede noget af sig, havde jeg i dag lagt planer med Mr.Wow og Grumpy om at besøge Poppelsøen i Ballerup.
Med mødetid til solopgang hvor søen åbnede, og med 7 timers kort i lommen, så var der i ly af den fantastiske vejr, lagt op til at super dag i putten.


Vi startede ud i midt søen, men besluttede efter en times tid at søge mod enden af søen i en af kanalerne.
Det holdt hårdt med at få fisk på land, men da Mr.Wow proklamerede at han havde fisk på, men at han blot ville lade den blive i vandet, blev vi noget overraskede (også Mr.Wow) da han blot strammede linen lidt op og mærkede modstand.
Det blev til en fin ørred på kiloet, og så var vi i gang.
Selv havde jeg det lidt svært, men da Grumpy sagde “Hvorfor fanger du ikke den der lige sprang dernede”, ja så gik jeg derned og tog ét kast og fangede fisken. Det grinede vi meget af og da Grumpy var kommet tilbage over broen efter at have hjulpet mig med en afkroger, så blev der ikke grinet mindre da jeg i næsten kast også fik fisk på. Grumpy nåede ikke at gå 30 meter før han vendte om. 🙂

Med 2 fisk på 5 minutter så var mit held brugt op, men der var masser af hygge og vi fik alle fisk.
 

Put konkurrence i Poppelsøen

Sletten Fritidsfiskerlaug holdt i år deres forårs put and take konkurrence i Poppelsøen i Ballerup.
Poppelsen er flot sø hvor der virkelig er kælet for omgivelserne, og som også byder på lækre faciliteter som toiletter, rensebord og en cafe.

På dagen var vi 10 deltagere, og med start kl. 7.00 var alle klar til kamp. Jeg havde på forhånd udvalgt mig et spot efter sidste tur til søen, og det gav dog også fisk.


Efter godt 20 minutters fiskeri så Zero og jeg en stor stør som lige kom op i overfladen, det virkede som uskyldigt, men da den dermed valgte at vikle sig ind i min line, startede en 25 minutters lang fight.

At fiske stør på ørredgrej er ikke nogen optimal metode, og slet ikke når støren ligger oppe i 25 kilos klassen. Med bremsen så stram som muligt uden at knække stangen fik støren sin fight, mens jeg blot tålmodigt kunne vente. Fisken var næsten ved kanten flere gange, og flere stør fiskere var godt misundelige. Jeg kunne mærke at linen løsnede sig, og dermed havde stør til sidst blot fat i min 5 kilos forfangsline. Figthen endte desværre med at linen knækkede, selv om jeg må indrømme at jeg efter denne fight gerne havde set den på land.

Med nyt forfang fik jeg igen kastet ud, og i første kast så var der hug. Fighten var noget kortere men denne gang kom fisken på land. En fin ørred lige omkring kiloet.
Fiskeriet gik meget stille, og efter noget tid skulle nye steder prøves. Jeg tog derfor min UL stang som blot var monteret med en jig på en enkeltkrog og et lille bly for an. Det giver ikke meget vægt at kaste med, men en fed fight.


På det nye spot skulle jeg blot have to kast med jiggen og så var der fisk, igen en fisk omkring kiloet, men når den fanges på en UL stang så er det altså noget sjovere.

På spottet fik også både Grumpy, MrWow, og Zero fisk. Mr.Wow kunne endda fiske sig til en ny PR, da han fangede sin første guldørred nogensinde.

Selvom nogle af de andre søgte videre blev jeg, og fiskede stedet igennem med min bombarda stang, og fik da også endnu en fisk. Baiten havde fået lov til at synke da fisken løb med linen, eg kæmpede for at holde fisken fri af den bro jeg fiskede ved, men den var flere gange under. Der var en intens fight fordi pladsen var noget trang. Heldigvis vandt jeg, og kunne nette en fisk på 1.26 kg. som lige præcis var nok til en anden plads.


Efter 6 timers fiskeri var konkurrencen slut, og det blev tid til indvejning. Inden skulle vi dog lige teste Mr.Wows nye grill, hvorfra der blev serveret grillede pølser med brød.

Indvejningen viste at Mr.Wow vandt konkurrencen for tredje år i træk, mens jeg blev nummer 2, og Grumpy nummer 3.

Ud af de 10 deltagere vi var fangede 6 af dem fisk, og vi fangede i alt 21 ørreder.