Tag-arkiv: sild

Sild & Makrel tur

Lørdag d. 28/9-13 stævnede vi ud igen med Hven.
Solen stod op kl. 7, så 6:30 var vi klar til at sejle ud, hvis det dog ikke lige havde været fordi båden ikke helt var klar gjort. Så ca. kl. 7:15 lykkedes det os at komme af sted.

Næsten fremme ved Hven begyndte ekkoloddet at vise liv i vandet, og efter få kast var der sild. Ikke så store og blanke som ved sidste tur, men bestemt værd at beholde. Efter 15 minutters silde fiskeri, kom der pludselig makrel. Først tog jeg en, og så min makker. I alt blev det til 9 flotte makreller, alle fanget midt i sildestimerne, så mon ikke de var på jagt efter føde?

Efter en times fiskeri efter sild og makrel, sejlede vi videre til NV revet ved Hven. Også her stod den på sild, og denne gang de store som vi også fangede ved sidste tur. Her var der ingen makrel at fange, så efter at have fanget rigeligt med sild, besluttede vi at fiske efter torsk. Men trods 1½ times fiskeri på forskellige steder, var vores eneste fangst én torsk og masser SILD.
Efter godt 4 timers fiskeri, besluttede vi at sejle hjemad. På det tidspunkt havde vi fanget 76 flotte sild, 9 makreller og 1 torsk.
Hjemme blev båden klar gjort til næste tur, og efter godt 2 timers fiske rensning og afvaskning af grej, så var vi 2 trætte mænd, som blot trængte til et bad.

Igen en super tur på Øresund, men masser af fisk og højt humør.

Her fangende vi sild og makrel : Link til Google Maps

 

Fisketur til Nordvest Revet v. Hven

Den 14. september 2013 kl 8.00 sejlede vi ud mod Hven. Planen var bare at fange nogle fisk.

Efter at have læst manualen til ekkolodet på båden, følte jeg mig godt klædt på til at finde fisk.
Efter ca. 25 min. lyste ekkolodet “rødt”, og allerede ved første kast var der bid. Desværre med små Sej i bunkevis. Efter godt 10 min. fiskeri fik vi pludselig bid af makreller, og så gik jagten i gang. 8 pæne makreller på 20 min., og så var det slut. Efter yderligere 10 min. besluttede vi at sejle videre mod Hven.
Ankommet ved NV revet mødte vi masser andre småbåde, som dog alle så ud som om der ikke var fisk. Vi sejlede lidt forbi de andre, og stoppede motoren. Efter 10 min. sejlede de andre både væk, én efter én. Det viste sig at være et dårligt valg, for ligesom den sidste båd havde forladt området, så kom sildestimerne. I løbet af de næste 2 timer stod den på masser sild, og 3 torsk omkring 1-2 kg.
På vej hjem igen stoppede vi ved et udslag på ekkoloddet, som i første hug gav en buede stænger, jeg tror dog vi trak for hårdt. På den ene stang røg fiske bare af, men på den anden rettede den krogen ud på sildeforfanget.
Alt i alt en super tur, som resulterede i en køleboks fyldt med fisk.
Her fangede vi makrel: 55:55,85N – 12:35,20E
Her fangede vi sild: 55:55,95N – 12:39,32E