Tag-arkiv: Vedbæk

Ny PR – Makreltur med Sletten

Med blot 10 dage mellem to makrelture i foreningen, kunne denne dag gøre det op for den sidste tur som ikke helt levede op til forventningen.
Denne gang var det en aftentur med afgang klokken 17 fra Vedbæk Havn med Jaws.
I dag havde Freezy igen besluttet sig for at deltage, ligesom både Mr.Wow og Grumpy også stod klar.

Med ankomst klokken 15.30 kunne jeg igen konstatere at kampen om de gode pladser var en kamp jeg ikke kunne vinde.
Det skulle dog vise sig ikke at få den store indflydelse på dagen.

Kursen blev sat mod Hven med en lille afstikker da skipper lige ville lodde vandet på nogle af de vanlige sommerspots.
På vejen over blev det gode vejr nydt, for det var bestemt ikke det der i ugen op til var blevet lovet.

Endelig fremme ved første spot blev det ringet med klokken,
og chum maskinerne kom i gang.
Strømmen drillede fra starten men skipper kæmpede for at få lagt båden på plads så det hele blev optimalt.
Der skulle oggå noget tid før der skete noget, men så kom der også fisk på krogen. Desværre for os var det dog masser af bitte bitte små sej som hyggede sig under båden, hvilket blev de blev ved med til stor irritation for alle.
I mellem stimen af små sej var der dog også makreller, og der gik da ikke længe før de første kom op.
Med et kæmpe ryk i stangen og et hjul der hvinede, kæmpede jeg en kamp med hvad det skulle vise sig at være en ny PR.
Med fisken på dækket kunne jeg indveje en makrel på hele 1010 gram, hvilket betød ny PR, og en kæmpe glæde over at endelig bryde 1000 grams grænsen på makrel.

Desværre kom der aldrig gang i makrellerne, og samlet set kom der måske 20 makreller op. 
Derfor besluttede skipper at søge tilbage til de sommerspots vi tidligere havde sejlet forbi.
Igen blev der ankret op, og igen var resultatet desværre skuffende. En enkelt fisker var så heldig at fange to makreller på forfang, og måske var det netop det der i dag havde virket bedst.

Godt skuffede sejlede vi i land lidt før tid, og med begrænsede fangster var det ikke så svært at få kåret dagens 3 vindere.
Selv måtte jeg igen inkassere en første plads med min makrel på 1010 gram, mens Grumpy fik en anden plads med 560 g.

Makreller…

Så blev det tid til en makreltur med Jaws.
Med 40 kg agnsild til chum maskinerne, skulle det være muligt at få bare nogle op.
I dag fiskede jeg modsat sidst med flåd og sildestykker, og det gav fisk.
Efter en sejltur fra Vedbæk til Hven gjorde skipper klar, og fiskeriet begyndte. Det blev aldrig rigtig til det vilde fiskeri, men der var da en tidspunkt hvor vi fiskede i noget der ligende 1-1,5 meters dybde, og hvor vi faktisk kunne se fiskene.
Årsagen til det sløje fiskeri skulle findes i den manglede strøm, vores chum søgte mod bunden i stedet for at danne et duft spor efter båden som kunne lokke makrellerne til.
Igen måtte jeg konstatere at de deltagere som benyttede sig af pirke og forfang, havde umådeligt svært fiskeri.
Efter 5 timer på havde og en sejltur hjem mod vind og bølger, kunne jeg gøre fangsterne op til 10 makreller med den største på 630 g.
Mr.Wow og Grumpy havde fået lidt mere, og dagens største på 830 g. stod Grumpy for.