Tag-arkiv: fiskehjul

Sorø Fiskepark for første gang

Årets første tur gik til Sorø Fiskepark for første gang, lidt langt hjemmefra, men hvad gør det når Grumpy kørte ☺️

Med fiske start klokken 8.15 var vi fremme 7.45, og med lidt hjælp fra DenFlade fik vi dagens udvalgte plads.

Trods en pæn udsætning dagen før skulle det vise sig at blive en rigtig svær dag. DenFlade startede fint ud med 2 fine fisk taget på passivt fiskeri med sort powerbait, mens Grumpy og jeg begge lagde ud med gennemløber. Det gav dog ingenting, og selvom Grumpy hold ved lidt længere, så fik jeg hurtigt skiftet over til bombarda og powerbait. Men det var altså svært i dag, og der var ikke mange chancer for at fange noget på aktivt fiskeri. Så blot ved at lade min bait ligge uge mit i søen fik jeg dagens første fisk.,og selvfølgelig lige mens jeg stod og snakkede.

Hvad fiskene manglede i over at hugge, havde de til gengæld i fight. En super fedt fight med en 2.3 ørred, varmede noget på en morgen som ellers havde været noget stille. Med første fisk på land steg humøret lidt, og tiltrods for at passivt fiskeri ikke er mit ynglings fiskeri, så måtte det bare sådan i dag.

Så på med ny bait og ud i søen, og så bare vente… Men hvad gør det når snakken går, og der kommer en fisk mere?  Andet hug blev ikke rigtig til mere, men nok fordi jeg var lidt ivrig på en dag hvor fiskene skulle have tid. Tredje hug blev dog til fisk, og igen en super fed fight, hvor fisken bare stod med fuld flex på stangen. Fisken gik da også lige en kaliber op med 4.3 kg på vægten.

Med to fisk til mig, tre til DenFlade og nul til Grumpy, sluttede vi dagen af lidt før tid, og tog den lange vej hjem. Grumpy var bestemt ikke tilfreds, men sådan er fiskeri altså også.

Lige et par ord om Sorø Fiskepark. Søen er en fin størrelse som tillader at man kan fiske hele vejen rundt. Den svinger i dybden mellem 3 og 6 meter.

Vesterled – En nul tur

Lørdag gik turen til Vesterled put and take som ligger ved Bårse på sydsjælland. Søen er ikke speciel stor, men søens ejere har gjort deres for at udsætte pæne mængder af fisk, og gerne af de store slags.
Ved sidste tur til søen fik jeg 6 ørreder med hjem, men i dag skulle det ende med en nul tur.
Efter godt 1,5 times køretur hvor Grumpy blev samlet op på vejen, så fik vi dagens udvalgte plads.  For god ordensskyld skal det lige nævnes at det var Grumpy der valgte pladsen, ikke fordi resten af søen fiskede bedre 🙂
På en noget kold og blæsende dag fik jeg prøvet lidt af hvert, men tager vi den korte historie, så siger den nul hug, nul fisk til mig og 3 fisk til Grumpy. Lidt af en nedtur efter to gode ture….

14-1 til fisken

Så lykkedes det igen at samle banden og tage på tur. Denne gang var vi forbi Store Rosenbusk som altid byder på hyggeligt fiskeri.
For et par uger siden afholdte søen deres efterårskonkurrence, og i den forbindelse har ejeren trimmet søen breder. Det må siges at have hjulpet.
Da Sletten Fritidsfiskerlaug for en lille månedstid siden afholdte konkurrence i søen vaer der noget groet til, og snakken gik lidt om at der trængte til at bliver trimmet, og frigivet nogle fiskepladser, og det er sket. Super flot.

Men ankomst kl. 7.30 var der allerede godt med fiskere, dog havde Grumpy valgt at sov lidt længe, og vi måtte starte uden ham.
Vi fik dagens udvalgte plads, og det skulle vise sig ikke at være et skidt valg, altså ud fra om der var fisk eller ej.

Jeg lagde ud med gennenløbere, men selv om jeg kunne se en god stime fisk her og der, så kunne jeg ikke lokke dem til at bide på.
I stedet blev bombarda stangen taget i brug, og med lysegrøn powerbait på krogen gik der ikke længe før jeg havde både første og andet hug. Der var dog intet at se på baiten, og tanken var derfor at de havde hugget på det sorte splithagl.
Jeg fik derfor sat en ny mørk powerbait på, og så gik det stærkt. 9 hug på under en time, men ingen fisk. Det var voldsomt frustrerende, fiskene huggede én gang, og så var det væk. Selv med helt løs bremse skete der ingenting, blot et godt hug, og selv om jeg var meget opmærksom på at stoppe indspinningen asap, så løb det aldrig med baiten. 
Min tanke gi derfor på om de måske ville have noget smag, så jeg fik hurtigt den nye med banan smag på. I første kast var der hug, og denne gang løb den. Det blev en dejlig fight med en bum stærk fisk, som på vægten viste 2.00 kg. 


Med en fisk på land var gejsten igen i top, og der blev hurtig rigget til igen. Igen var der banan på krogen, og uden at have drejet på hjulet var der hug. Fedt tænkte jeg, men…. Den løb ingen steder, og det blev det sidste hug jeg fik på bait.
Efter noget tid riggede jeg om til en sort/grøn flue efter bombarda, det gav dog ingenting efter 10 kast, og jeg skiftede derfor til en sort/rød flue. Første kast og 2 hug, andet kast hug og fight. Endelig var der flex, men det blev en kort fornøjelse før fisken røg af krogen.
Efter det var der ikke mere held med flue, og så blev det tid til jiggen. Hvid jig gav ingenting, og sort gav to hug, men alt i alt blev det ikke til fisk.
Efter knap syv timer pakkede jeg grejet sammen, og kunne gøre fangsterne op til nul til Mr.Wow, en til mig, og to til Grumpy.