Tja.. Det var så 9 timer lige i skraldespanden.
Jeg har tidligere besøgt Solbjerggaard Ørredfiskeri (se her), hvor jeg fangede en enkelt fisk, men denne gang burde resultatet være anderledes. I alle DKs P&T søer meldes der om de bedste betingelser for fiskeri, og jeg har selv opleveret masser af fisk. Denne sø er dog anderledes, på 9 timer så vi 2 fisk, og havde på intet tidspunkt hug. Min tidligere antagelse om at søen er lidt flad for fisk synes at holde. Det skal dog siges at søen jo er enorm, og at der derfor er mange gemmesteder. Men som P&T fisker, så orker jeg ikke en hel dag uden at se fisk.
Ingen omkring søen fangede noget, og det på en dag hvor Simons P&T meldte om over 100 fangede fisk.
Tag-arkiv: ørredfiskeri
Solbjergård Ørredfiskeri – Bækørred
Blev lige ringet op søndag formiddag, og spurgt om jeg ikke ville med ud og fiske. Jeg er jo altid frisk hvis tiden er til det, så efter 60 sekunders snak om hvor, blev vi enige om at prøve Solbjergård Ørredfiskeri.
Vel ankommet til søen, som efter sigende skulle være en af danmarks største p&t søer, fik vi hurtigt gjort grejet klar. Lad mig lige sige, søen er STOR, man kan bruge lang tid på at gå en tur rundt om.
Efter blot 10 min. fiskeri var der hug, en flot regnbueørred, som desværre valgte at hoppe af krogen på det lave vand. Timerne gik og vi fik da set nogle flotte fisk, som var godt nysgerrige på vores agn, men som ikke gad at bide på. Det mærkeligste oplevelse var dog at se en stor guldørred, følge en hastigt indspindet Stripper over 25 m.
Undertegnede fik dog fornøjelse af at fange dagens eneste fisk, en super flot bækørred på 2,1kg.. Jeg spottede den i vandet, og kastede en Bluefox Vibrax str. 3 spinner et godt stykke forbi den. Derefter spinnede jeg ind i en rolig fart, og da den var gået 1,5 meter forbi ørreden, vente fisken om og bed på :-). Super flot fisk.
Alt i alt forekom søen lidt “flad” for fisk, men har dog kunne finde flere videoer på youtube, med udsætninger i søen. På fisketips.dk er forklaringen blot at søen er stor, og at man derfor skal kæmpe lidt mere for det. Så trods det ringe bytte, så vender jeg tilbage igen.