Tag-arkiv: rosenbusk

14-1 til fisken

Så lykkedes det igen at samle banden og tage på tur. Denne gang var vi forbi Store Rosenbusk som altid byder på hyggeligt fiskeri.
For et par uger siden afholdte søen deres efterårskonkurrence, og i den forbindelse har ejeren trimmet søen breder. Det må siges at have hjulpet.
Da Sletten Fritidsfiskerlaug for en lille månedstid siden afholdte konkurrence i søen vaer der noget groet til, og snakken gik lidt om at der trængte til at bliver trimmet, og frigivet nogle fiskepladser, og det er sket. Super flot.

Men ankomst kl. 7.30 var der allerede godt med fiskere, dog havde Grumpy valgt at sov lidt længe, og vi måtte starte uden ham.
Vi fik dagens udvalgte plads, og det skulle vise sig ikke at være et skidt valg, altså ud fra om der var fisk eller ej.

Jeg lagde ud med gennenløbere, men selv om jeg kunne se en god stime fisk her og der, så kunne jeg ikke lokke dem til at bide på.
I stedet blev bombarda stangen taget i brug, og med lysegrøn powerbait på krogen gik der ikke længe før jeg havde både første og andet hug. Der var dog intet at se på baiten, og tanken var derfor at de havde hugget på det sorte splithagl.
Jeg fik derfor sat en ny mørk powerbait på, og så gik det stærkt. 9 hug på under en time, men ingen fisk. Det var voldsomt frustrerende, fiskene huggede én gang, og så var det væk. Selv med helt løs bremse skete der ingenting, blot et godt hug, og selv om jeg var meget opmærksom på at stoppe indspinningen asap, så løb det aldrig med baiten. 
Min tanke gi derfor på om de måske ville have noget smag, så jeg fik hurtigt den nye med banan smag på. I første kast var der hug, og denne gang løb den. Det blev en dejlig fight med en bum stærk fisk, som på vægten viste 2.00 kg. 


Med en fisk på land var gejsten igen i top, og der blev hurtig rigget til igen. Igen var der banan på krogen, og uden at have drejet på hjulet var der hug. Fedt tænkte jeg, men…. Den løb ingen steder, og det blev det sidste hug jeg fik på bait.
Efter noget tid riggede jeg om til en sort/grøn flue efter bombarda, det gav dog ingenting efter 10 kast, og jeg skiftede derfor til en sort/rød flue. Første kast og 2 hug, andet kast hug og fight. Endelig var der flex, men det blev en kort fornøjelse før fisken røg af krogen.
Efter det var der ikke mere held med flue, og så blev det tid til jiggen. Hvid jig gav ingenting, og sort gav to hug, men alt i alt blev det ikke til fisk.
Efter knap syv timer pakkede jeg grejet sammen, og kunne gøre fangsterne op til nul til Mr.Wow, en til mig, og to til Grumpy.

En anden plads i konkurrencen

Lørdag d. 26. september 2020 blev årets put and take konkurrence afholdt i Sletten Fritidsfiskerlaug.
Dagen bød på et overskyet men tørt vejr med en behagelig temperatur, og ikke mindst gode fangster til de fleste.
Konkurrencen blev i år afholdt i Store Rosenbusk Ørredfiskeri som i dagens anledning havde reserveret en del af søen.

Efter en veloverstået velkomst blev der givet gode tips og hjulpet lidt på vej af de mere erfarende put fiskere, og dermed kunne dagens konkurrence starte.


Der blev lagt godt ud fra morgenstunden, og allerede efter blot 15 minutter havde de første 3-4 stykker fået fisk på land. En super start som gav en god fornemmelse for resten af dagen.
Desværre for mig lagde jeg ud med en time med konstant linekludder, til stor frustration og med et stort nul i antallet af morgen fisk.
Efter at have tæsket godt igennem med gennemløberen uden held, blev det tid til at fiske med powerbait som allerede havde givet Mr.Wow 2 fine ørreder.

Konkurrencen varede frem til klokken 12, og da klokken var 10.45 havde jeg endnu ikke fået en fisk på land. Men så vendte lyukken heldigvis, og i 55 gyldne minutter fik jeg ikke mindre end 5 fisk med en snit vægt på 1,72 kg.
Da første viste sig at være den største og ikke mindst den der fightede mest, da den valgte at søge ind i nogle siv. Efter kyndig guidning fra Grumpy fik jeg dog fisken fri, og fik landet dagens andenplads i konkurrencen med en ørred på 2,50 kg.


Ved konkurrencens afslutning blev der tændt op i grillen, og grill mester Mr.Wow serverede perfekt grillede pølser med hele møget. Under frokosten blev der hygget og fortalt røverhistorier, mens der blev ventet spændt på dagens indvejning. Og nå ja, så blev der da også lige fanget 2 ørreder mere mens vi spiste.

Med 18 konkurrence dygtige ørreder til indvejningen, fanget af 6 ud af de 9 deltagere var der rift om præmierne. Der var en god håndfuld fisk over 2 kilo og der endte med at være blot 130 gram mellem nummer 1 og nummer 2. 
Som skrevet blev jeg nummer 2 mens Grumpy blev nummer 3. Mr.Wow endte uden for præmierækkerne med en ørred på 1,70 kilo,

Efter indvejning fiskede en del videre, og dagen endte med hele hele 20 fisk på land som blev fordelt så alle fik fisk med hjem.

Busken på en svær dag

Søndag skulle egentlig have været brugt på en tur på sundet efter makrel, men sådan ville vejr guderne det ikke.

I stedet blev det til en tur i Busken som op til weekenden havde lavet ikke mindre end to udsætninger, her i blandt en håndfuld ørreder over 10 kg.

Fremme ved søen klokken 530, kunne jeg igen konstatere at være den første, så at gå den gode plads var lige til at overskue. Grumpy kom vanen tro slentrende noget senere, men dog i tide til at starte fiskeriet klokken 6.

Jeg lagde ud med en gennemløber kaldet Tasty på 3.6g fra Fishnote. Spottet var fuld af guldørreder og sammen med dem går der ofte også Regnbueørreder, i mere end en time fiskede jeg løs på de mange fisk og jeg fik da også lidt fight to gange, men det virkede simpelthen ikke som de ønskede at tage hele krogen i munden.

Lidt skuffet over mangel på fisk, besluttede jeg at droppe spottet, og fiske med bombarda ude i søen. Egentligt tænkte jeg at chancen var større for fisk hvor jeg var, men spottet var for snævert til mit fiskeri. Det skal dog allerede nu siges at der blev taget en del fisk på det spot i dag, bare ikke af mig.

Flere steder i søen var der fisk at se, så med bombardaen klar skulle det jo bare være at kaste ud. Sådan tænkte jeg i hver fald.

Det blev en lang tur gennem alle glassene af powerbait, for fiskene i søen var mere en kræsne.
Grøn med glitter skulle dog blive redningen, som ved første kast gav fisk. Et langt kast ud som lige fik lov til at synke gav straks fisk, hugget var lige efter bogen, men fighten lod noget tilbage. Fisken gav absolut ingen modstand hele vejen ind, og først helt inde ved bredden kæmpede den lidt. På grund af den manglende fight tænkte jeg at fisken var en lille fesen fætter, men på vægten sagde den hele 2.40 kg.

Efter at have været hele grej boksen i gennem på 9.5 time, pakkede jeg sammen og kunne gøre fangsterne op til en enkelt fisk.