Tag-arkiv: Simons

Nultur til Simons P&T

Så gik turen til Simons P&T ved Veksø. Vejret i dag søndag var overskyet med masser støvregn gennem hele dagen frem til kl. 16, hvor det slog over i decideret regn.
Mavefornemmelsen før turen var super god, havde læst godt op på vind og vejr, og havde fyldt ekstra i grejboksen, så som fluer og mepps spinnere.
Uret ringende kl. 6:00, og efter 30 min. pakning mm. drog jeg afsted mod hvad jeg troede skulle blive en succesfuld dag.
Fra morgenstunden startede jeg gennemløbere, efterfulgt af flue efter bombardaflåd. Gennem dagen blev alt lige fra jigs, til alverdens farver i spinnere, og blink afprøvet.
Også powerbait i flere varianter, både som flydende i ovenfladen, som bundtarkel, og som indspinning efter flydende og let synkende bombardaflåd, blev afprøvet uden held.
Der var masser af fisk, de svømmede rund foran mig, og længere ude i vandet. Nogle var endda så frække at skubbe til mit agn, men ikke bide på.
I dag var bare ikke dagen, jeg tror jeg så 5-7 fisk blive taget forskellige steder i søen. Ikke mange i forhold til at der vel var omkring 30 personer der fiskede.