Aftentur fra Helsingør

Traditionen byder at Grumpy og jeg tager en del aftenture fra Helsingør i sommeren. Med solnedgang omkring kl. 21, er det stadig muligt at få nogle timers fiskeri efter arbejde.
Mandag var vi derfor på den igen, og igen efter de manglende makreller. Dagens tur gik til nordvest revet ved Hven for at prøve lykken.
Fremme ved Hven meldte loddet om kæmpe stimer af sild, vi taler om stimer i 5-10 meters højde, og over hele loddet. Det gav straks ryg i stangen hvis man var så letsindig at gå helt mod bunden hvor de stod. Primært fiskede vi fra bunden bunden og op, og forsøgte at gøre det hele så livligt som muligt. Det kunne ikke helt undgås at få sild på, men det var nu også tanken at få en håndfuld af de store med hjem.
Med sild på krogen er der altid en chance for at få torsk, metoden er at få silden på, og så hive den op over stimen og pilke den der. Torskene jager nemlig under eller over stimen, så en sild der svømmer alene er et udsat mål. Denne metode gav mig fisk den dag, med små ryg i stangen med silden på fik jeg et voldsomt hug, som viste sig at være en fin 2,50 kg torsk. Også senere på turen skete det igen, denne gang bare med nogle mere voldsomme ryg, men uheldigvis for mig bed fisken ikke på krogen. Silden der i mod havde godt nok fået nogle tæv.


Hvad angår makreller, ja det blev det igen en nul tur. Efter at have besøgt flre spots omkring nordvest revet, søgte vi tilbage til Helsingør hvor jeg fik endnu en fin torsk og nogle små sej, men hvor makrellerne endnu en gang ikke var at finde.
Efter godt 5 timer på havet søgte vi havn med samlet 2 torsk og 10-12 sild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.