Tag-arkiv: helsingør

Få flade i kurven

Søndag var der fladfiskekonkurrence i Sletten Fritidsfiskerlaug, og vanen tro var jeg klar.
Med mine hjemmelavede forfang og med masser af orm i boksen, havde jeg alt hvad der skulle til for at hive flad fisk i hopetal op af vandet.
Vi lagde ud med Havstrygeren fra Helsingør klokken 7 og satte kursen med Snekkersten. Der var en hæftig strøm fra nord som gjorde det umuligt at fiske på disken.


Fremme ved første spot fik vi grejet i vandet, og så var det bare at vente. Det skulle nemlig vise sig at blive en utrolig svær dag.
Selv om der kom enkelt fisk op henover båden, så var det langt fra hvad vi havde ønsket os. Derfor søgte skipper også nye spots, men lige meget hvad så var der langt i mellem.
Selv endte jeg med fem fisk i kurven, mens Grumpy måtte nøjes med to.
Heldigvis for os begge, var vores fisk store nok til præmier, og min skrubbe på 700 gram, som også var en ny PR, viste sig at være dagens største.
Så på 5 konkurrencer er det nu blevet til 3 første pladser og 1 andenplads, ikke dårligt….
Og nå ja, så fik jeg da lige bevist at jeg godt kan fange fisk uden krog.

Alt for mange sild

Så blev det tid til en tur på sundet efter torsk og sild, det var i hvert planen, men som det ofte sker så holder planen ikke.
Vi (Sletten Fritidsfiskerlaug) lagde ud ved svenske siden, med fine lodninger i vandet. Det vist sig at være sild i hobe tal, med pirken på vej mod bunden var det som at køre på en grusvej med bump, som her blot var sild.
Ofte er det muligt at fange makrel eller torsk over eller under silde strimlerne, men i dag var der bare ingen torsk. Faktisk blev der ikke hjemtaget en eneste torsk blandt turens 15 deltagere.
Det var dog lidt anderledes med makrel, de kom på lidt ad gangen, men der var langt i mellem på de første stop.

Med et par timer tilbage besluttede skipper at gå mere efter makrellerne, og vi derfor en sejltur mod danske siden ved snekkersten.
På spottet var der godt med både, men ingen så ud til at fange noget. Igen var der sild, som dog var krybet noget i størrelsen.
Men… Så kom makrellerne, I 15 gyldne minutter blev der hevet godt med makreller op, og det blev pludselig sjovt at være lystfisker. Men lige så pludselig det startede, sluttede det igen, og festen var slut.

Tilbage på kajen, blev det hygget med lidt til ganen mens der blev vejet ind.
Dagens største fisk blev en makrel på 680 gram, mens jeg selv måtte nøjes med 7 mindre makreller og et par kilo sild.

På jagt efter flade

På kølig forårsdag skulle der jages fladfisk.
Mr.Wow, Grumpy og jeg var klar fra Helsingør med Lillefod, og målet var Disken hvor de flade altid er at finde.

Efter en 10 minutters sejltur fra Nordhavnen i Helsingør var vi klar til fiskeri, igen havde jeg lavet mine egne forfang som fiske forhåbentlig ville finde attraktive.
Med en rimelig strøm i sundet var forholdene gode på dagen, så nu var det “bare” at finde fiskene.


Med orm på krogen og krogen i vandet, skulle der ikke gå længe før de første fisk var ombord. Fine fisk i 300 grams klassen røg i boksen, og selv om det ikke gik stærkt så kom der fisk.
Som det sker ved fladfiskeriet så fik jeg også et par pæne hug af torsk, og endte med at hjemtage to fine torsk på omkring de 2 kg stykket, ikke dårligt af en bifangst.

Dagens største stod Mr.Wow for med en flot rødspætte på 740 gram.
Selv endte jeg med 22 flotte fladfisk.