Kategoriarkiv: Fiskeart: Put and take

Endnu en P&T tur

Så gik turen til St. Rosenbusk ved Lynge. Vejret var gråt, med en enkelt byge i løbet af de 7 timer vi fiskede.
Dagens startede fint med et pænt hug til min kammerat, desværre røg den af under landingen. En times tid senere lykkedes det mig at lande en pæn regnbueørred på 2950g. Det er min personlige rekord for nu.
Ud over de 2 ovennævnte episoder så skete der ikke mere, og alt i alt var vi da noget sluk ørede da vi drog hjem ad.
Vi fangede begge på powerbait, jeg med rainbow garlic, og min kammerat med hvid. Det var monteret på en trekrog str 14, forfangslængden var ca. 2,5m efter et fyldende bombarda. Der var monteret et splithagl ca. 50cm før powerbaiten.

strosenbusk_031113

Solbjerggaard Ørredfiskeri – Aldrig igen

Tja.. Det var så 9 timer lige i skraldespanden.
Jeg har tidligere besøgt  Solbjerggaard Ørredfiskeri (se her), hvor jeg fangede en enkelt fisk, men denne gang burde resultatet være anderledes. I alle DKs P&T søer meldes der om de bedste betingelser for fiskeri, og jeg har selv opleveret masser af fisk. Denne sø er dog anderledes, på 9 timer så vi 2 fisk, og havde på intet tidspunkt hug. Min tidligere antagelse om at søen er lidt flad for fisk synes at holde. Det skal dog siges at søen jo er enorm, og at der derfor er mange gemmesteder. Men som P&T fisker, så orker jeg ikke en hel dag uden at se fisk.
Ingen omkring søen fangede noget, og det på en dag hvor Simons P&T meldte om over 100 fangede fisk.

2 pæne ørreder

Trods søndagens nul tur til Simons P&T, valgte jeg alligevel at vende tilbage igen tirsdag. Med en god idé om hvor fiskene stod i søen, var planen endnu engang klar. Ud fra ordsproget: Vil du fiske og da det dejligt, skal du fiske i medvind, men vil du fiske og fange fisk, skal du fiske i modvind. Valgte vi at stå i en ret kølig modvind, og det skulle vise sig at være en god beslutning.
Efter ca. 20 min. var der bid første gang, efter et par minutters fight, røg den dog af krogen. Senere lykkedes det dog at lande en fin ørred på 1,7 kg, fanget på langsomt, og til tider stillestående, flydende regnbuefarvet garlic powerbait, monteret på en str. 14 trekrog efter et flydende bombardaflåd. (se illustrationen nedenfor). Senere skiftede jeg til sort flue som efter bare 3 kast, landede en 2,7 kg ørred. Fluen blev monteret ligesom powerbaiten, så se illustrationen. Indspinningen af fluen foregik via nogle omgang på hjulet, så en pause og så nogle omgang igen.
Gennem 4 timers fiskeri havde jeg godt med hug på både, powerbait, flue, og spinner, men det blev dog “kun” til 2 flotte fisk.