Torsdag d. 8. maj stod den på kuttertur med skibet Skjold fra Vedbæk havn. Målet var hornfisk, og der var præmier til største vægt på fem fisk. Dagens deltagere herfra, var Grumpy, Lazy Guy, og undertegnede.
Kl. 17 var der afgang, og skipper kom straks med sikkerheds instruktioner, og med besked om at målet for vores sejlads var hornfisk langs den svenske kyst. Dagens vejr ville i følge DMI blive en blandet affære, og det blev det også.
Vi startede med lidt små regn, for at så få høj sol, for så igen at få blæst og silende regn, og så igen sol. Virkelig en mærkelig blanding.
Trods forsøg på flere af skippers spots, lykkedes det aldrig rigtig at få gang i hornfiskeriet. Ingen på båden fik rigtig mange, jeg tror den der fik flest landede 7-8 stykker, mens andre slet ikke fik nogle. Derfor valgte nogle af os efter nogle timer, at fiske efter torsk, hvilket der var noget mere held ved.
Det blev aldrig rigtig det store fiske eventyr, Grumpy fik 2 1,5kg torsk, Lazy Guy fik 5 hornfisk på 1,65kg, og jeg selv fik 2 1kg torsk og en enkelt hornfisk.
De 5 hornfisk som Lazy Guy fik, var dog nok til at indbringe ham en 2. plads i konkurrencen, men en fin fiskestang som præmie.
Trods en lidt ringe fiskeri, var det som vanlig en super aften. God stemning, og masser frisk luft, og ikke mindst de vel nok flotteste regnbuer vi har set til dato. Nærmest så skarpe at se på at vi fik ondt i øjnene. ‘
Grejet vi brugte i dag var en båd kastestang, dvs. en 7-9 fods stang, og endegrejet var smalle blink på ca. 20g., enten monteret med trekrog, eller silkesnor.
Til torske fiskeriet, brugte vi primært ca. 30g. Mørresilda blink i kobber. Vi fiskede i øvrigt på ca. 5-8 meters vand.