Sommerfiskeriet i landets put and take søer er som regel meget hyggeligt, men absolut ikke særlig nemt. I takt med at vandtemperaturen stiger, falder fiskenes bidelyst, og dermed chancen for at få noget på krogen.
I Simons put and take forsøger man at løse opgaven ved at sætte ufattelige mængder fisk ud, i tanken om at nogle af dem må da bide.
Med en lidt kølig og blæsende søndag i vente søgte Grumpy og jeg mod søen, og var klar til fiskeri lige omkring kl. 6.
Fra morgenstunden var der ikke de store fisk at se i overfladen, men der var fin aktivitet blandt de hoppende fisk.
Efter nogle timer med test af forskelligt grej på spottet søgte Grumpy videre, og efter en halv times tid ringede han til fra en andet sted i søen og bad mig komme over.
På det nye spot vrimlede det med fisk, jeg har aldrig set noget lignede, over hundrede guldørredet svømmede rundt i overfladen, og under dem kunne vi se flere regnbueørreder.
Vi fiskede løs på dem med gennemløber og powerbait, men intet hjalp, der var absolut ingen hug overhovedet. Efter en times tid gav vi op og søgte videre.
Vi fandt endnu et spot hvor fiskene var samlet, de svømmede rundt i en cirkel og væltede rundt i hinanden. På det spot var vi vel en 4-5 mand der fiskede løs, og det lykkedes da også fra tid til anden at få en fisk op. Men antallet af fisk taget i betragtning så var der godt nok langt i mellem.
Grumpy og jeg fiskede på det spot med over hundrede fisk i overfladen i mere end 5 timer, og fik samlet 4 fisk.
Endnu engang må jeg konstatere at sommerfiskeriet i putten er ikke for dem der “vil” fange fisk.