Søndag var det tid til årets første foreningstur, og trods en rigtig møgvejr så blev det faktisk til en rigtig fornuftig tur.
Efter en hygge snak med skipper Peder på Jaws, lagde vi fra kaj klokken 7 som planlagt. Kursen blev sat mod syd, da fiskene ikke for alvor har samlet sig nord for Helsingør.
Vi lagde ud i mørke og det satte sit vanlige spor på fiskeriet, og det blev derfor fra starten ikke rigtig til noget.
Da lyset brød frem, hvilket det heldigvis gør trods sorte skyer, blev fiskeriet noget bedre. Der blev stille og rolig hevet den ene fisk op efter den anden blandt dagens deltagere, mens jeg selv måtte vente længe inden jeg fik den første ombord. Det var dog blevet til et hug tidligere, men den ville desværre ikke helt med op.
I dag havde jeg for første gang min ny indkøbte Fladen Maxximus 20-40 stang i brug, og den gav mig en del efter arbejde med fisken.
Efter en masse flex fik jeg dog en fin 2 kilos torsk på dæk, og dermed var dagen reddet.
Der blev forsat fanget godt med fisk rundt om på båden, og mens jeg selv måtte nøjes med to fisk i kurven, så kunne flere melde om fuld kvote.
Tilbage i havn blev det dog ikke til en præmiere i dagens konkurrence, men endte med en flot fisk på godt 4 kilo som dagens største.