Tag-arkiv: nordhavn

Få flade i kurven

Søndag var der fladfiskekonkurrence i Sletten Fritidsfiskerlaug, og vanen tro var jeg klar.
Med mine hjemmelavede forfang og med masser af orm i boksen, havde jeg alt hvad der skulle til for at hive flad fisk i hopetal op af vandet.
Vi lagde ud med Havstrygeren fra Helsingør klokken 7 og satte kursen med Snekkersten. Der var en hæftig strøm fra nord som gjorde det umuligt at fiske på disken.


Fremme ved første spot fik vi grejet i vandet, og så var det bare at vente. Det skulle nemlig vise sig at blive en utrolig svær dag.
Selv om der kom enkelt fisk op henover båden, så var det langt fra hvad vi havde ønsket os. Derfor søgte skipper også nye spots, men lige meget hvad så var der langt i mellem.
Selv endte jeg med fem fisk i kurven, mens Grumpy måtte nøjes med to.
Heldigvis for os begge, var vores fisk store nok til præmier, og min skrubbe på 700 gram, som også var en ny PR, viste sig at være dagens største.
Så på 5 konkurrencer er det nu blevet til 3 første pladser og 1 andenplads, ikke dårligt….
Og nå ja, så fik jeg da lige bevist at jeg godt kan fange fisk uden krog.

På sundet med Sundets Våde Drenge


Lørdag d. 22 februar 2020 tror jeg at Sletten Fritidsfiskerlaug satte rekord i antal fisketure i dårligt vejr.
For femte tur i træk siden september 2019 kunne vi præstere masser af vind og godt med regn.
Denne dag toppede det med en middelvind på hele 14m/s, som dog ud over en masse vind i hovedet og masse vand ind over båden ved sejllads, ikke havde den store indflydelse på fiskeriet.

Selv havde jeg i ugen op til været små syg, så en fisketur i det vejr var måske ikke løsningen. I hvert fald endte jeg med at bruge mere end halvdelen af tiden på at pleje mig selv, i stedet for at fiske.

På dagen endte vi med kun at være 7 deltagere hvilket gav god plads på båden, når nu vi skulle gemme os for de massive vandfald der væltede ind over.
Efter en sejltur på godt 45 min nordpå, ringende skipper med klokken, og dagens fiskeri kunne begynde. Trods en massiv vind så var det faktisk muligt at holde bund med 200g, og fisk kom der rigeligt af. Det var dage som denne man bandede en kvote på to fisk langt væk.
Blandt alle deltagere kom der fisk op, og der blev sorteret med grov hånd for at kun at tage de “største” med hjem.
Gang på gang lagde skipper til over fiskene, og gennem hele turen var der flex på klingen.
Da skipper endelig ringende af, set i lyset af at vi alle var godt vindblæste og våde, gik turen i rask fart mod Helsingør.
Tilbage på havnen fik vi renset de sidste fisk, og fundet dagens vindere.
Her kunne Rovfisker trække det længste strå med en fisk på 1,86 kg renset, mens Mr.Wow fik en tredjeplads. 
Grumpy endte som nr. 4 slået med 10g, mens jeg måtte tage til takke med en femteplads.

Endnu en herlig fisketur med Sundest Våde Drenge !!

Vind Regn og fisk

Søndag var det tid til årets første foreningstur, og trods en rigtig møgvejr så blev det faktisk til en rigtig fornuftig tur.

Efter en hygge snak med skipper Peder på Jaws, lagde vi fra kaj klokken 7 som planlagt. Kursen blev sat mod syd, da fiskene ikke for alvor har samlet sig nord for  Helsingør.
Vi lagde ud i mørke og det satte sit vanlige spor på fiskeriet, og det blev derfor fra starten ikke rigtig til noget.
Da lyset brød frem, hvilket det heldigvis gør trods sorte skyer, blev fiskeriet noget bedre. Der blev stille og rolig hevet den ene fisk op efter den anden blandt dagens deltagere, mens jeg selv måtte vente længe inden jeg fik den første ombord. Det var  dog blevet til et hug tidligere, men den ville desværre ikke helt med op.

I dag havde jeg for første gang min  ny indkøbte Fladen Maxximus  20-40 stang i brug, og den gav mig en del efter arbejde med fisken.
Efter en masse flex fik jeg dog en fin 2 kilos torsk på dæk, og dermed var dagen reddet.
Der blev forsat fanget godt med fisk rundt om på båden, og mens jeg selv måtte nøjes med to fisk i kurven, så kunne flere melde om fuld kvote.
Tilbage i havn blev det dog ikke til en præmiere i dagens konkurrence, men endte med en flot fisk på godt 4 kilo som dagens største.