Onsdag tog jeg en fyraftenstur til Poppelsøen i Ballerup. Vejret var godt for årstiden, 12 grader og delvis sol.
Jeg lagde ud med at fiske i en ene af de to strømme som Poppelsøen har pga. de pumper der er i søen.
Allerede efter ti minutter var der fisk på krogen, desværre fik jeg ikke kroget den ordenligt, men det gav håb.
Efter godt yderligere 30 minutter var den der igen, men igen havde fisken ikke slugt baiten.
I dag fiskede jeg med powerbait efter bobleflåd, med godt 100 cm forfang.
Generelt var jeg møg uheldig, jeg havde efterfølgere ca. fem hug hvor baiten var helt smadret, men jeg fik desværre ingen fisk.
Andre ved søen var dog anderledes heldige, og generelt var fiskeriet bestemt i orden.
Når man fisker i den bagerst strøm i søen er det absolut bedst enten at bruge bobleflåd som jeg gjorde denne dag, eller samme forfang på et 25 grams lod. Dermed rammer loddet bunden, og baiten står op i vandet. Det er super effektiv på det spot.
Nu håber jeg bare vejret holder i næste weekend, så står den på fladfiskeri både lørdag og søndag.
Tag-arkiv: poppelsøen
Put fiskeri og en enkelt tur på sundet
23 dage siden sidste opdatering, det er vist ny rekord.
Arbejde, og generel træthed tager al for meget af min energi for tiden, det går ud over både mit fiskeri, og mine opdateringer her på siden.
Jeg har dog være ude og fiske en del siden sidste opdatering, men fangsterne er desværre ude blevet.
I alt er det blevet til 5 ture siden sidst, fire i putten og en på havet.
At jeg ikke har været så meget på havet det sidste stykke tid, skyldes problemer med de både jeg har adgang til. Det har sat en god begrænsning på makrelfiskeriet i sensommeren, hvilket er rigtig skidt når nu yndlings fisken her i huset er makrel.
Derfor har jeg kastet mig en del over det noget besværlige put and take fiskeri.
Nogen mener det er så let som ingenting, men Grumpy og min erfaring er at det er det langt fra.
Igennem de fire ture vi har haft har vi prøvet en del teknikker af, ligesom vi har forsøgt at fiske under forskellige vejrforhold.
Vi har dog endnu ikke fundet tråden, og det selvom Grumpy efterhånden er på talefod med nogle at DKs bedste inden for feltet.
Det har dog ikke holdt mig tilbage for at besøge både Poppelsøen, Store Rosenbusk og Simons Put and take de sidste par uger.
Turene har budt på et noget sløjt fiskeri til trods for at søerne bugner af fisk, faktisk virker det som om at man i Simons næsten kan gå over søen på fiskene.
Men bider har de ikke gjort. Jeg har dog oplevet en del hug, men de har været yderst forsigtige. Det har dog uden tvivl været hug, da baiten ofte har været helt smadret.
Normalt vil jeg ved et hug stoppe med at spinne ind, og løsne bøjlen. Derefter vil fisken hvis den tager baiten, få lov til at løbe med linen i et stykke tid, hvorefter jeg lukker bøjlen og giver modhug. Det skulle være den helt sikre måde til fisk. Men det sidste par uger, hvor fiskene har hugget så forsigtig, har næsten ingen af dem løbet med linen, og så bliver det svært.
Jeg har dog haft fornøjelsen af at fejde et par stykker som jeg desværre mistede, og en enkelt som jeg trods alt fik med hjem.
Til historien om den en fisk jeg har fået de sidste par uger, skal det nævnes at det var i Simons. Søen har ry for at huse nogle rigtig store fisk, og for at gennemsnitsvægten er rigtig høj i søen. Men når nu heldet endelig skulle tilsmile mig, så fik jeg en ørred på blot 0,80 kg.
Med så svært en put fiskeri de sidste måneder, og så mange fisk i søerne, så kan det kun blive bedre, så mon ikke jeg skal afsted igen snart….
En lille note omkring min ene tur på havet, så var det en tur ud fra Helsingør i en lille jolle. Grumpy og jeg forsøgte os efter makreller, men aftenens fangst endte med blot en håndfuld små fisk, og en enkelt torsk over mål, som alle blev udsat igen.
Put tur til…
Skærtorsdag var planen en put and take tur til Store Rosenbusk, da Mini (datteren) ville var det bare os to denne dag.
Ankommet til Store Rosenbusk kunne jeg konstatere at jeg bestemt ikke var den eneste der havde fået den idé. Klokken 7.30 om morgenen var hele p-pladsen fyldt, og der holdt biler ude på vejen. Et hurtigt overblik sagde mig at der ikke var meget plads omkring søen, og jeg besluttede derfor at vi kørte videre til Poppelsøen i Ballerup.
Ankommet til søen, kunne jeg straks se at der var god plads. Selv mit ynglings spot var ledigt, så beslutningen om hvor vi skulle fiske var ikke så svær.
Jeg fik hurtigt rigget grejet, og så var det bare at vente. Ventetiden endte med at blive ret lang, denne dag bed fiskene ikke rigtig. Der kom i løbet af dagen en op hist, og pist, men det kneb noget med det helt gode fiskeri. Efter godt 3 timer fik jeg dog landet en lille ørred på 550 g., ikke meget af en fisk, men trods alt en fisk.
Mini var noget mere utålmodig, det hjalp dog at vi faldt i snak med en far, og hans søn. Der blev udvekslet fiskehistorier, og grinet lidt af det hele.
15 minutter før vores 6 timers kort udløb, besluttede Mini sig for at prøve løkken på den anden side af søen. En gut fik dog hurtigt spoleret hendes fiskeri, da han kastede sin spinner lige over hendes line, med en god kan kludder som resultat.
Da kludreren var løst, mærkede hun et lille hug hvorefter hun som jeg havde sagt, lod fisken løbe med agnen. Da hun mærkede at den var kroget, råbte hun tværs over søen på hjælp. Da hjælpen kom frem, havde hun allerede landet fisken, og kunne derfor stolt, 3 minutter før kortet udløb, præsentere en fik ørred på 650 g.
Som jeg har skrevet tidligere så vælger man i Poppelsøen var at udsætte mange, men mindre fisk. De store er der også, men overvægten ligger omkring kiloet. Det skal være med til at sikre at alle fanger fisk, hvilket jeg synes holder meget godt.
Forholdene ved Poppelsøen er nogle af de bedste. Rigtige toiletter, renseplads, mulighed for købe mad, og drikke, og ikke mindst masser fisk. Den perfekte sø for familien.