Kategoriarkiv: Fiskeart: Hornfisk

Vi fandt torsk i Øresund

På en flot søndag morgen, og efter at have sejlet Lillefod fra Rungsted Havn til Sletten Havn, var Grumpy, TheDog, og jeg klar til årets første småbåds konkurrence i den lokale forening.
Grumpy og jeg havde dagen før lagt en plan, som skulle vise sig at være helt ad h. til.
Efter lidt morgenmad på Sletten Havn sejlede vi direkte med NV Revet ved Hven. Da morgenen startede ud med svag vind, som senere skulle tage til fra vest, så var planen at søge ind under land senere på dagen.
På vej mod revet fik vi lige en flot syn på Kongeskibet Dannebrog, som sejlede smukt ned langs Hven mod syd.

Fremme ved revet startede vi ud på 25 meter lige NV for bøjen, det gav ikke rigtig noget, og vi søgte i stedet op på et plateau hvor dybden svinger mellem 15-20 meter.
Her fik vi alle bundhug, og mistede grej. Det blev dog også til et par undermåler torsk, men ikke noget vi kunne hjemtage.
Vi søgte videre ned langs vestsiden af Hven, hvor også 3-4 turbåde havde forskanset sig. Det så dog ikke ud til at give det store på bådene, hvilket blev understøttet var vores tomme ekkolod, og mangel på fisk.
Som planlagt dagen før søgte vi i stedet mod Rungsted Hullerne, der kan der på gode dage godt gemme sig nogle fine fisk. Bunden her varierer mellem 8 og 17 meter over korte stræk, hvilket giver gode huller for fiskene at gemme sig i.
Det blev til 4-5 drev over hullerne med en enkelt hornfisk ombord til Grumpy, og en tabt fisk til TheDog. Ellers var der også her helt tomt.
Med godt 2 timers fiskeri tilbage var vi noget rådvilde, og min beslutning blev derfor at forsøge lidt drivfiskeri ude på 15 meters dybde. Vi sejlede derfor lidt ud igen, og stoppede ved den ønskede dybde.
Efter godt 5 minutter var der bingo, en fin sej lige under kiloet tog mit noget ramponerede 80g blink, og så var jeg med i konkurrencen.
Da vi jo ikke havde nogen idé om fangsterne på de andre både, så talte alt.
Med troen i behold forsatte fiskeriet, og igen var det mig der fik hug. Denne gang var fisken noget større, og en fisk torsk kom ombord. På det tidspunkt kunne jeg godt fornemme de andres vrissen, og der blev skiftet  til sølv/gule lette pirke ala min.
Det var dog mig der igen fik fisk, igen en torsk og igen lige nummeret større. Der gik dog ikke længe før TheDog også meldte sig ind i konkurrencen med en fin torsk, mens Grumpy hele tiden kun fik tang. Det lykkes både mig og TheDog at få endnu en torsk hver, før jeg sluttede af med et solidt hug, og en dejlig fight med flot 3,5 kgs torsk. En fin afslutning på en svær fiske dag.


Samlet endte dagens fiskeri med 1 sej og 4 torsk til mig, 2 torsk til TheDog, og 1 hornfisk til Grumpy.
Tilbage i Sletten Havn blev det efter lidt hyggesnak tid til indvejningen. Under snakken kunne det høres at de andre både også havde haft det svært. Generelt var det fifty/fifty med deltagere som havde fanget noget.
Indvejningens resultat viste en flot tredjeplads til TheDog for en torsk på 1,30 kg renset, og en førsteplads til mig for min torsk på 2,90 kg renset.
Til trods for et svært fiskeri, så var det en svært tilfreds skipper på Lillefod, som kunneslutte dagen med 2 ud af 3 præmier, og der i blandt førstepladsen. 
Tilbage er bare at håbe at resten af sæsonen forløber lige så tilfredsstillende 🙂


 

Hornfisk i hobetal 

Onsdag aften var udset til at være hornfiskeaften i den lokale forening. Vi var derfor 11 der mødtes på pynten ud for Kronborg klokken 18.
Denne dag var der ingen præmier, men fangsterne vil tælle med i årets samlede konkurrencer. 
Det startede lidt stille med enkelte fisk på land, primært fordi fiskene stod meget samlet godt til venstre for pynten. Heldigvis for os var både vind og strøm i den retning, så efter at have fundet dem fik vi godt med fisk. 

Efter godt to timers fiskeri gjorde vi fangsterne op, hvilket betød til styk til mig på samlet 5.5 kilo, hvilket var lidt over snittet, men under Grumpy med hele 9.3 kilo. 
Efter lidt hygge snak gik turen hjem til lidt rensning, og en lidt mad før sengen kaldte. 

I weekenden står den på ikke mindre end 48 timers å fiskeri i det sydjyske, det bliver en oplevelse.

Øresund Rundt

I dag stod på den makreljagt igen, jeg må jo indrømme at jeg i år ikke har haft det store held med dem.
Med afgang fra Helsingør kl 5,30 startede vi ud ved Kronborg, og
her fik jeg hurtigt en fin makrel i 300g klassen. Efter en god halv times fiskeri uden yderligere fisk, søgte vi dog mod båsene for at prøve lykken.
Igen var der hurtigt bud efter min pirk, et fint eksemplar af en makrel leverede en fin fight som desværre endte med at jeg tabte den lige ved båden. Lazy Guy som var dagens med fisker, fik dog landet en fin 500g makrel. Med gode hug og fisk ombord, var troen på flere fisk bestemt til stede. Vi måtte dog efter en time konstatere at op ville de ikke, og med blot et par hornfisk på krogen søgte vi videre. Vi satte derfor kursen mod kobberværket med et par stop undervejs.
Også her var fiskene væk, og vi forsatte derfor mod Hven.
Nordvest Revet ved Hven plejer at være hjemsted for rigelige mængder af fisk, og der har faktisk været en del meldinger om ok fangster i ugen før. Derfor var tanken at her måtte der være fisk.
Fremme ved revet fik vi pirkene i vandet, og mærkede ingenting, dette tiltrods for at der var lidt at se på loddet. Efter lidt tid sagde jeg i sjov at vi var nogle dårlige fiskere som ikke engang kunne fejlkroge en tobis. Det ville Lazy Guy ikke høre på, og knap havde jeg sagt det før kan præsenterede mig for hele tre fejlkroge tobiser 🙂
Heldigvis for os fik vi da også landet et par torsk eller tre, som alle var over mål, men som faldt for vores egne mindstemål.
Efter at have søgt revet igennem sammen med en af turbådene fra Helsingør, sejlede vi tilbage til båsene for prøve igen, hvilket igen betød ingen fisk. Et langt historie kort: vi prøvede M4 bøjen både syd og nord, Kronborg, og flere andre spots i  det område, og alt i alt kun kastede en håndfuld småsild af sig, og en enkelt fed hornfisk.
På en lunken sommerdag som for det meste bød på solskin, men som også bød på lidt byger, måtte jeg igen konstatere at fiskeriet i det norlige Øresund er svært. Nu håber jeg snart at tiden er til noget aften fiskeri, og at dette bliver bedre 🙂