Her er så mit første indlæg fra mobilen. I dag er det onsdag, og mandag var Grumpy og jeg lige forbi Kronborg igen efter hornfisk. Denne gang var der nogle flere, det var super fedt at mærke hug hele tiden, og ikke mindst at vi samlet fik 32 stk på tre timer.
Igen fiskede vi med smalle blink på 16-20 gram, og det virkede som skrevet fint.
De mange hornfisk gav mig chancen for at bruge min ny indkøbte hornfiskeudbener. Denne gang var der nogle fisk der var noget under størrelse end sidst, det viste sig at det var umuligt at bruge hornfiskeudbener på de lidt mindre fisk. Lidt skuffende men det virkede igen fint til resten, og det er sgu lækkert.