Onsdag var planen lagt for en tur ud efter makreller. Med afgang fra Helsingør kl. 17, og fri leg på sundet frem til mørkets frembrud, var forventninger høje.
De første 2 timer kan dog kort beskrives som kedelige, masser af sild, men intet andet.
Efter at have sejlet lidt rundt ud for Kronborg, valgte vi at sejle over på den anden side af færgehavnen, dsv. ud for opmarchbåsene. Aften fiskeriet efter makrel er ofte ret godt på det sted. Der gik dog heller ikke længe for vi ramte stimen, i løbet at kort tid hev jeg over 5 makreller op. Kun nogle få gange var der kun en på forfanget, men flere gange var det fyldt helt op.
Som oplevet før, så døde fiskeriet ligepludseligt. Vi valgte derfor at søge tilbage hvor vi startede, da strømmen havde ført os noget væk fra udgangspunktet. Desværre ramte vi ikke helt stimen igen, men det lykkedes mig da at få nogle stykker, til Grumpys udtalte irritation. Det er svært at blive klog på, at vi står to personer på en båd, og den ene fanger en masse, mens den anden bare står og kigger på. Ok, helt så slemt er det nok ikke, men jeg fanger ofte noget mere en Grumpy, tiltrods for at vi fisker samme sted, med samme grej, og det hele.
Efter at have fisket på spottet et par timer, vendte vi tilbage til kysten ud for Kronborg. Igen viste ekkoloddet fin aktivitet, masser af sild, desværre var det ikke dem vi ville have. Det skulle dog lykkedes at få endnu nogle makreller op, før vi besluttede at sejle i havn.
I alt jeg 34 makreller med en samlet vægt på 7,7kg, mens Grumpy fik 16 makreller på 3,0kg.
Tilbage var kun en masse rensning af fisk, før jeg kl. 23:30 var hjemme. Godt jeg først skulle op kl. 05.00 næste morgen. 🙂