Overskriften fortæller næsten hvordan dagens fiskekonkurrence i den lokale forening gik. Vi har startede vanen tro ud med morgenmad kl 07.00, og sejlede ud fra havnen omkring kl. 08.00. Min plan var at søge mod Hven, med et stop et stykke ude på et spot som ved de sidste par ture har givet rigtig godt med fisk. På vej mod hvad der skulle have været første stop, var der lidt liv på ekkoloddet som straks måtte undersøges. Det tog dog heller ikke mere et par par minutter før dagens første makrel blev landet. Derefter var der helt dødt, og vi valgte derfor at sejle videre mod spottet.
I dag var vi fire deltagere ombord, Grumpy, og jeg, samt to andre medlemmer.
Fremme ved spottet viste ekkoloddet fin aktivitet, det lykkedes dog ingen af os at få noget med op.
Efter lidt tid besluttet vi at søge mod vest siden af Hven, hvor Grumpy og jeg i søndags hev rigtig mange fisk op.
I skal slippe for enn lang og kedelig historie, i stedet vil jeg blot nævne, at vi fik ikke fik ved vest siden af Hven, nord for Hven, eller ved nordvest revet. Vi forsøgte endnu at lurepasse på nogle charter kuttere, men lige lidt hjalp det. Efter 3 timer fangsten blot 1 sølle makrel.
Vi besluttede derfor at søge mod sjælland igen, for at søge på lavere vand.
Efter 20 minutters sejllads så jeg lidt på loddet, og jeg besluttede derfor at vi skulle prøve.
En god beslutning, i løbet af den næste times tid, fik vi hevet nogle rigtig flotte torsk op. Der var intet at se på loddet det meste af tiden, men det forhindrede os ikke i at fange 17 rigtig pæne torsk, som alle var godt over kiloet. En af de andre deltagere, fik da også lige landet en flot makrel på 450 g.
Da deltagelse i dagens konkurrence kræver at man er i havn seneste kl. 14.00, valgte vi at sejle hvem ad ved 12.30 tiden. Det gav os tid til et lille stop, som igen resulterede i ingenting.
I alt fik vi samlet godt 25 kg renset torsk, og et lille kg makrel sammen.
Efter rengøring af båden mm. blev det tid til dagens indvejning. Trods godt 20 deltagere, var der fra starten ikke den store tvivl om hvem vinderen var. En deltager på en anden båd havde fanget et flot blank havørred på 2,7 kg, hvilket gav anleding til nogen misundelse. Anden pladsen gik til Grumpy med en torsk på 1,9 kg, mens en anden deltager på min båd, samt undertegnede med hver vores torsk på 1,7 kg, måtte ud i en lodtrækning som jeg vandt.
Med vejr guderne med os i form af 20 graders varme, og høj sol, og med 2 ud af 3 gevinster, blev det en super tur trods de første mange timers fiskeri uden noget på krogen.