Åbningskonkurrence i Store Rosenbusk

Med tidligere års fantastiske fiskeri i erindringen, var dette en dag Grumpy og jeg havde set frem til. Så efter at have brugt fredag aften på klar gøre forfang mm., så var alting klart til en fantastisk dag ved søen.
I dag var der lodtrækning om pladserne ved søen, så der var ikke behov for at møde tidligt op. Alligevel kom jeg godt en halv time før blot for at opdage at jeg næsten var den sidste der kom. Det betød dog ingenting, da der jo var lodtrækning.
Efter lodtrækningen som ikke rigtig gik vores vej, endte vi langt væk fra vores ønskepladser. Men med fisk i søen som ikke havde været fisket i tre måneder så var forventningerne stadig høje.
Fra morgenstunden valgte vi begge at fiske med gennemløber, hvilket ikke kastede noget af sig. Det fik Grumpy til at skifte til bombarda med hvid jig, og senere powerbait. Selv forsatte jeg med gennemløberen, og efter godt en times fiskeri var der bid. Efter et stille hug og en dejlig fight, kunne jeg lande en fin ørred lige under kiloet. Næsten samtidig fik Grumpy en flot ørred omkring de tre kilo.
Jeg forblev på med gennemløberen, og efter nogle små hug uden fisk på land, fik jeg efter en time endelig fisk på krogen. En god fight og vupti en fin ørred på 1,40 kilo.
To fisk på land på 2 timer var ok, men langt fra hvad vi har oplevet ved  tidligere års premiere. Det skulle dog ikke blive meget bedre for Grumpy, han fik nemlig slet ikke flere fisk i dag. Så for ham (og for mange andre omkring søen) var det virkelig en sløj dag.
For mig skulle det gå lidt anderledes, efter de første to fisk skulle der dog gå 2 timer før jeg igen havde heldet med mig.
Jeg havde nu skiftet til bombarda og powerbait, og fik rimelig hurtigt en godt hug af en fin ørred lige over 2 kilo. Det fik de andre til at “svine” mig lidt til.
Efter denne ørred fik jeg kludret mit forfang, og måtte sætte et nyt på. Her skiftede fra 0,4g belastning (40cm fra baiten) til 0,8g, samtidig skiftede jeg til hudfarvet powerbait med salmon egg, og det satte skub i tingene for mig.
Hug på hug, og vupti 2,5 kilo ørred på land, og igen trusler om at ryge i vandet :-). Det stoppede mig dog ikke, med fisk der kun blev større og større måtte jeg da prøve at fange en over 3 kilo. Så med ny bait på krogen, måtte de andre konstatere at jeg efter 25 minutter fik endnu en fisk, og ganske som håbet over de tre kilo, helt præcist 3,75 kg.
Med den fisk på land kunne jeg godt pakke sammen, men når nu man er i gang… Det skulle jeg dog have gjort, for de næste to timer fik jeg kun et enkelt hug. Jeg fik dog lov til at fighte fisken lidt, og det var til stor glæde for de andre da jeg mistede fisken. En anden ved søen var endda så “flink” af udbryde HAHA. Lidt usporligt, men jeg kunne virkelig godt forstå ham. Husk lige på at Grumpy på hele dagen kun havde et hug, som gav en fisk. Ellers havde han ingen kontakter.
Efter 7 timers fiskeri gad vi simpelthen ikke mere, dagens resultat var 5 fisk på samlet 10,50 kilo.
Langt fra hvad jeg havde ventet, men for mit vedkommende bestemt godkendt.
Alle fisk fanget på bait huggede i dag voldsomt stille, og jeg mener virkelig stille. Et nap som gav et spin stop, og en løs bøjle, og så mere end 30-60 sekunders venten før der skete noget. Nogle gange løb fisken kun stille i kort tid, så det var vigtigt at time modhugget. Det er heldigvis noget Grumpy mestrer, så jeg fik noget god hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.