Lad mig lige starte lidt baglæns på dagens oplevelser. Til min store overraskelse blev jeg i dag kåret til årets fisker i den lokale forening. Prisen tildeles den person som igennem årets foreningsture har opnået et højeste antal point, og selvom jeg godt vidste at jeg har haft ok fangster i årets løb, så var det alligevel en overraskelse.
Fra morgenstunden var tingene lidt anderledes, en invitation til en tur med Fyrholm efter stor torsk var ikke noget kunne sige nej til.
Så i morges stod jeg klar sammen med 25 andre til en fantastisk tur på sundet.
Igen i dag søgte bådene mod nord, selv drivbådene var helt oppe over Ålsgårde. På sit højeste talte jeg 8 tur både i området.
Fiskeriet startede super mod tre dump = 3 fisk, helt fantastisk. Alle på båden fik fisk. og sådan forsatte det en god tid. Selv gik mit fiskeri lidt i stå, hvilket uheldigvis smittede af på hele båden.
Så efter nogle gode timer, kom nogle timer med svært fiskeri. Vi blev længe i området, og fik da også enkelte fisk, men ingen af dem var oppe i +5 kg.
Med godt to timer tilbage, og med gode fisk i kurvene, besluttede skipper at sejle sydpå igen i jagten på det store torsk.
Desværre gjorde den manglede strøm i vandet det unødvendigt for fiskene at samle sig, så det blev ikke rigtig til mere i dag.
Selv fik jeg udsat en del små fisk, og hjemtog 4 torsk på samlet 9 kg.